Ny undersøgelse: Ukraine-krigens afledte effekter rammer den maritime industri

Siden invasionen af Ukraine blev iværksat i slutningen af februar, har mængden af sanktioner mod Rusland været støt stigende. Tusindvis af virksomheder har valgt at forlade landet og stoppe al samhandel, hvilket også kan mærkes i den maritime industri. Som under coronakrisen har Danske Maritime derfor lavet en spørgeundersøgelse blandt vores medlemmer for at belyse, hvordan de aktuelt er påvirket af situationen.

Lukkede handelsrelationer

I relation til samhandel med Rusland og/eller Ukraine, viser den første del af undersøgelsen, at blandt de virksomheder, der har deltaget, har omkring halvdelen handelsrelationer med de to lande. De fleste dog i mindre grad.

Zoomer vi herefter ind på Rusland, er hver fjerde virksomhed direkte påvirket af sanktionerne, og enkelte virksomheder også afhængige af komponenter derfra. Mere end hver fjerde har økonomiske transaktioner med Rusland, som er påvirket af sanktionerne, og over ni procent har også russiske medarbejdere.

Selv om der blandt danske virksomheder er stor opbakning til sanktionerne, er det alligevel med blandede følelser, de bliver håndteret, fortæller Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime:

”Det kan lyde nemt at kappe båndene til Rusland, men i praksis er det mere komplekst end som så. Der er mange led i driften af et skib, og der kan være mange led i forhandlernetværk og inden for de forskellige serviceområder. Men virksomhederne bakker op om de politiske krav og er nu i gang med at udmønte sanktionerne og vurdere konsekvenserne. Samtidig må nogle virksomheder dermed sige farvel til dygtige russiske medarbejdere, som ikke har noget som helst at gøre med Putin at gøre, men som nu betaler prisen for Ruslands militære fremfærd – ligesom store dele af den øvrige russiske civilbefolkning. Det er et nødvendigt onde, men det føles ikke nødvendigvis godt i maven, når det skal eksekveres,” siger Jenny Braat.

Endvidere er Danske Maritime stødt på sager, hvor danske virksomheders eksport til ikke-russiske virksomheder rammes af sanktionerne, fordi det pågældende produkt flere handelsled senere kommer i berøring med Rusland. Dette udgør en særlig udfordring i maritim sammenhæng med mange parter involveret, og er ikke mindst for mindre virksomheder svært at håndtere.

Nye udfordringer ift. energi og råvarer

Den nu største udfordring afspejles i besvarelserne om de stigende energipriser og mangel på råvarer. Begge dele slår tydeligt igennem. Næsten hver femte virksomheder giver udtryk for at være påvirket i høj grad, mere end hver tredje er påvirket i nogen grad og knap hver tredje i mindre grad.

Udfordringerne kan læses direkte i forretningsdriften. Over halvdelen vælger selv at dække den højere udgift til energi, hvilket kan ses på bundlinjen, men til gengæld vælger knap 87 pct. af virksomhederne at hente prisforøgelsen på råvarer hos kunderne.

Og dernæst er der manglen på råvarer, som udgør et iøjnefaldende problem. 12,5 pct. af virksomhederne har svært ved at skaffe stål, knap 47 pct. har svært ved at skaffe mikrochips, og 12,5 pct. mangler andre typer af varer. Det betyder, at knap 44 pct. oplever forsinkelser i produktionen, og at over 56 pct. oplever generelt øgede omkostninger.

”Selv om det er en ringe trøst, er det en udfordring, vi deler med andre lande,” siger Jenny Braat. ”Men det ændrer ikke på, at det er en virkelig bekymrende tendens, som også stiller særlige krav til de kontrakter, vi indgår. For hvis skyld er det, når noget forsinkes eller fordyres? Det skal der være helt styr på, og det har vi derfor skærpet opmærksomhed på i vores juridiske afdeling. Dette gælder også i relation til de ofte meget store kontrakter, der indgås med det offentlige, og hvor det er helt afgørende, at eksempelvis et værft ikke pludselig stilles overfor urimelige krav, hvis noget af disse årsager ændrer sig undervejs. Der må det offentlige tage sin del af ansvaret, for dette er pt. et internationalt problem.”

Frygt for russiske cyberangreb

Slutteligt viser undersøgelserne, at den maritime industri efter Ukraine-krigens start er blevet mere bekymrede for cyberangreb. To ud af tre angiver at være mere bekymrede nu, og langt de fleste af disse har derfor valgt at øge cyberberedskabet i deres virksomheder. Af restgruppen angiver knap 17 pct. at ville gøre det i nær fremtid.

”Ligesom blandt menige danskere, kan vi se, at invasionen af Ukraine og Ruslands opførsel giver anledning til bekymring blandt virksomhederne i den maritime industri. Allerede nu ser vi en tydelig effekt, og det er langtfra noget, vi som branche står alene med. Den generelle negative påvirkning af dansk økonomi har stor politisk opmærksomhed, men vi savner nogle mere klare signaler om, hvordan det vil blive håndteret. Vi var ikke igennem den ene krise, før vi blev ramt af den næste, og derfor betyder flere midler til forskning, udvikling og innovation samt forbedrede rammevilkår mere end nogensinde. Noget vi fortsat vil drøfte med Folketinget,” siger Jenny Braat.

Læs undersøgelsen her.