Nyt fra Danske Maritime – januar 2016
Leder: Vil regeringen hyre eller fyre i den maritime industri?
Af Jenny N. Braat adm. direktør
Lad mig skære det ud i pap: Den maritime industri kan med en montørordning, der koster 63 mio. kr. for staten, skaffe 700 nye jobs. Hvis industrien ikke får denne maritime montørordning, risikerer Danmark omvendt at miste 3.000 arbejdspladser og vores teknologiske forspring.
Desværre oplever jeg jævnligt, at man fra politisk hold ikke forstår, at Det Blå Danmark består af flere brancher. Flere politikere mener, at den maritime industri jo nok havde fået sit i en finanslov med en udvidet tonnageskat. Jeg har måttet fortælle dem, at det er en misforståelse.
Læs mere
Nu kan rederier energi-evaluere skibe fra skrivebordet
Der ville være over 40 milliarder kroner at spare i brændstof og en betragtelig mængde CO2, hvis alle verdens omkring 60.000 skibe over 500 bt blev energioptimeret, så de forbrugte blot fem procent mindre brændstof.
Sådan lyder et slag på tasken fra folkene bag et nyt it-værktøj, der gør det muligt for rederier at få et samlet overblik over deres skibes energidata i detaljer, så de kan sætte ind med optimeringer, der hvor det giver mest mening.
Læs mere
Christophe Tytgat bliver ny generalsekretær for SEA Europe
Den maritime industris europæiske brancheorganisation SEA Europe får 1. marts 2016 ny generalsekretær, når Christophe Tytgat (foto) afløser Douwe Cunningham, der har været generalsekretær siden 2012.
Christophe Tytgat har siden 2001 arbejdet hos ECSA (European Community Shipowners Associations). I de sidste tre år har han været Senior Director med ansvar for konkurrence, juridiske og skattemæssige forhold samt social affairs. Han repræsenterer ECSA på disse områder over for EU-institutioner og øvrige interessenter.
Det er danske Kjeld Dittmann, der som formand for SEA Europe siden i sommer og på vegne af bestyrelsen har ansat den ny generalsekretær.
Læs mere
Klaus Rostell er ny formand for SEA Class
Projektleder Klaus Rostell, Danske Maritime, er udnævnt som ny formand for SEA Europes arbejdsgruppe om klassifikation SEA Class. SEA Europe er brancheorganisation for den europæiske maritime industri. Klaus afløser Peter Müller-Baum fra VDMA, som har varetaget formandskabet for arbejdsgruppen de seneste tre år.
SEA Class’ hovedfokus ligger på gennemførelsen af artikel 10 i EU-forordning 391/2009 (den såkaldte ’klasseforordning’). Den skal sikre, at de i EU godkendte klassifikationsselskaber tilstræber at anvende ens regler og procedurer for godkendelse og certificering af maritimt udstyr samt maritime komponenter og materialer, og at selskaberne samtidig søger at sikre gensidig anerkendelse af hinandens certifikater.
Læs mere
Ballastvand venter stadig på ratifikation
I november 2015 blev ballastvandskonventionen tiltrådt af yderligere et antal stater, og fra IMO forlød det, at der kunne være tale om, at den længe ventede konvention nu endelig ville træde i kraft.
Spændingen var høj. Danske Maritime havde henover nogen tid håbet, at tiltrædelsesprocessen kunne ende i 2016, og at ikrafttræden derfor kunne forventes i 2017, men nåede den samlede tilsluttede tonnage i november 2015 højt nok op, ville man kunne se konventionen træde i kraft i 2016.
Læs mere
Montørordning eller udflagning
Af Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening, og Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime
Globalt er højtuddannede tekniske medarbejdere så eftertragtede, at de kunne arbejde døgnet rundt. I de kommende årtier vil der komme en markant jobvækst i den maritime industri, både på land og til søs, da verdenshandelen efter alle forudsigelser vil fordobles.
Læs mere
Øvrigt nyt fra medlemmer
Orskov Yard overrrakser positivt
FAYARD ligner vinder i udbud om forsvarets skibe
MAN Diesel & Turbo laver ny licensaftale i Kina
Stor travlhed på Bawat
Wärtsilä klar med nyt færgekoncept
Vestergaard trodser offshorenedgang
OSK-ShipTech sender ny færge i EU-udbud for kommune
Lav vanddybde et problem for Assens Skibsværft
Ros til Danske Maritime fra ikke-medlem
Læs alle nyheder om Danske Maritimes medlemmer her
Kalender
Sæt kryds i kalenderen! Danske Maritime afholder årsmøde den 20. april 2016
2. marts 2016: EMUC afholder seminaret ’Business opportunities for maritime companies in a post-sanction Iran’. Det foregår kl. 16-18 i København. Se program her
31. marts 2016: ‘Maritime Technology and Business Development Conference’, arrangeret af TINV og CBS Maritime i samarbejde med bl.a. Danske Maritime. Muligheder og udfordringer med fokus på innovation for virksomheder i den maritime industri. Heldags. Gratis. Se program her
20. april 2016: Danske Maritime holder Årsmøde i København. Temaet er den fjerde industrielle revolution. Program er på trapperne. Efter Årsmødet er der reception for adm. direktør Jenny N. Braat, der fylder 50 år.
28. april 2016: MBO 2016: ‘Maritime Business Opportunities’ i Aalborg. Temaet er ‘From Maritime start-ups and scale-ups to spin-off’s’. Lars Thrane er hovedtaler, og der arrangeres financing speed-coaching. Se program
Ny medarbejder i Danske Maritime
Danske Maritime er glade for at kunne byde velkommen til vores nye jurist Søren Brandt Clausen
