Hjem > Nyhedsbreve - indlæg > Nyt om medlemmer – september 2015
30. september 2015

Nyt om medlemmer – september 2015

MAN Diesel & Turbo åbner motorproduktion og nyt testcenter
MAN Diesel & Turbo genoptager efter flere års pause nu produktionen af skibsmotorer på virksomhedens fabrik i Frederikshavn, hvor virksomheden netop har åbnet et nyt testcenter. Produktionen sker med en nyudviklet højtydende motor, MAN 175D, der især sigter på offshoremarkedet. MAN Diesel & Turo forventer at skabe op til 100 nye arbejdspladser, skriver flere medier.
Læs mere

Hempel annoncerer ny CEO
Danske Henrik Andersen, COO i ISS A/S, overtager posten som CEO i Hempel A/S efter Pierre-Yves Jullien per 1. marts 2016.

Læs hele pressemeddelelsen fra Hempel her

Gertsen & Olufsen køber Heco og ser mod udlandet
Med købet af Heco, der fremstiller stempelstangs pakdåser til totakts dieselmotorer i større skibe, udvider Gertsen & Olufsen produktpaletten af maritimt udstyr – og dermed evnen til at tiltrække kunder i Asien, hvor størstedelen af skibsbyggeriet foregår i dag, skriver Børsen.
“Der er en masse steder, hvor vi kan udnytte hinanden bedre, end når man står alene,” siger John Åge Lazar, adm. direktør i Gertsen & Olufsen, til Børsen. Omsætningen er nu godt 300 mio. kr., og efter tre opkøb i Danmark kigger selskabet nu bredere. “Det er nok forretninger, der er nordeuropæisk funderet, men som naturligt har noget i Asien,” siger medejer Thomas Marstrand til Børsen.

Læs også nyheden på Maritime Danmark

Alfa Laval får millionordre på ballastvand
Alfa Laval er blevet udnævnt til den foretrukne leverandør af behandlingssystemer til ballastvand af en større reder i Asien. Aftalen forventes at generere ordrer til en værdi cirka 70 millioner svenske kroner, omkring 55 millioner danske kroner, indtil marts 2016.
Læs mere på Maritime Danmark

Læs mere om