For tre uger siden offentliggjorde regeringen sit udspil til første del af en langsigtet flådeplan, som omfattede fartøjer til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, udviklingsprogram til droner, fire havmiljø- og minelægningsfartøjer samt 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnet.

Udspillet har nu været igennem politisk behandling, og alle partier med udtagelse af Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om den første del af flådeplanen for de mindre skibe. Dermed sker der en vigtig styrkelse af overvågningen af den maritime kritiske infrastruktur og af havmiljøberedskabet, hvilket er noget, som Danske Maritime længe har påpeget vigtigheden af. Truslerne mod den maritime infrastruktur som undervandskabler, havvindmølleparker og skibsruter er stigende, og der er ligeledes behov for et bedre havmiljøberedskab for at beskytte danske farvande mod forurening og potentielle ulykker. Aftaleparterne er enige om, at det er ambitionen, at disse skibe skal produceres i Danmark.

Beslutningen om de store militærfartøjer kommer til sommer

Næste del af flådeplanen omfatter luftforsvarsfregatter, arktiske skibe og muligvis isbryderkapacitet. I Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten besluttede forligskredsen at anskaffe tre arktiske skibe, og der vil blive taget stilling til anskaffelse af yderligere arktiske skibe med henblik på at erstatte skibene i Knud Rasmussen-klassen.

Samtidig er ønsket om at bygge flådefartøjerne i Danmark blevet tydeliggjort i aftaleteksten, hvor der står følgende:

Aftaleparterne er enige om, at det analytiske grundlag for anskaffelse af større maritime kapaciteter skal belyse mulighederne for samarbejde med dansk erhvervsliv og NATO-allierede. Det er den politiske ambition, at en høj grad af produktionen skal ske i Danmark, herunder i samarbejde med NATO-allierede. Derfor er det hensigten, at kommende anskaffelser skal styrke den danske produktionskapacitet med øje for, at både hastighed i forhold til anvendelse og forsyningssikkerhed er vigtigt for Forsvaret.

Danske Maritime glæder sig over den brede politiske opbakning til at styrke Søværnet og dermed sikkerheden i de store havområder, som det danske kongerige har ansvar for, herunder Nordatlanten. Den endelige afklaring om antal og typer af skibe kommer, når regeringen kender NATOs styrkemål til sommer. Men dagens aftale sender et vigtigt signal til den maritime industri, som har kapacitet til at bygge alle fartøjerne i dagens aftale og i forhold til de store skibe ser frem til de konkrete planer og krav, siger Jenny Braat, adm. direktør, Danske Maritime:

”Folketinget ved, at vi som industri står klar til at omstille produktionen til denne for Danmark vigtige opgave, og at vi venter på det endelige grønne lys. Vi har igennem nogle år haft en god og tæt dialog med såvel politikere som myndigheder, og selv om vi helst havde set en samlet, langsigtet plan for anskaffelse af alle skibstyper til Søværnet, så viser dagens aftale, at flere og flere partier har samlet sig om, at vi løser opgaven i Danmark. Ordlyden i aftalen sender et vigtigt signal til den maritime industri i relation til at foretage nye investeringer i vores produktionsapparat, så jeg synes, at vi er kommet et skridt videre i dag. Ingen er i tvivl om, at der er brug for nye kapaciteter til Søværnet, hvis opgaver i lyset af uro i verden og nye typer af trusler bliver stadigt mere komplekse. Samtidig kan vi heller ikke tage vores forsyningssikkerhed for givet, og jo mere uafhængige vi er på det vigtige maritime område, jo bedre. Det er grundlæggende vigtigt, at Danmark kan bygge egne fartøjer af høj kvalitet i alle skibsklasser og selv kan servicere og reparere. Ikke mindst i en kritisk situation. Det er en opgave, vi ser frem til at løse,” siger Jenny Braat.

Læs den politiske aftale her:  Flådeplan styrker Forsvarets opgaveløsning til søs

Læs Danske Maritimes tema om det maritime forsvarsområde her: Tema om forsvaret – Danske Maritime