For langt fra målet – noget skal ske, og det haster

International skibsfart udleder cirka 3 procent af de globale CO₂-emissioner, hvor skibstyperne containerskibe, tankskibe og bulk carriers står for hovedparten. Skibsfarten reguleres internationalt gennem IMO, hvis nuværende drivhusgasstrategi bl.a. består i at reducere skibsfartens CO₂-emissioner med 50 procent inden 2050.

Men dette mål harmonerer ikke med Parisaftalens mål, som allerede forpligter mange lande til at gennemføre mere ambitiøse og konkrete tiltag, der giver betydeligt større reduktioner. Derfor mener Danske Maritime ikke, at IMO kan gennemføre MEPC 80 mødet i juli 2023 uden at stramme strategien betydeligt og uden at vedtage strengere krav til udledning af drivhusgasser, fastslår Jenny Braat, Danske Maritimes CEO:

”Det kommer vi til arbejde målrettet for. Vi – og andre ambitiøse lande og aktører – er nødt til at sikre et massivt pres, så vi kan komme i den rigtige retning i et højere tempo. Den internationale skibsfart skal tage et større og mere effektivt ansvar for sine udledninger, for i dag er kurven for skibsfartens samlede emissioner fortsat stigende, trods håb om det modsatte. Derfor er der brug for, at skruen bliver strammet markant. Skibsfarten skal ind på en vej, der harmonerer med max 1,5 grader Celsiuc temperaturstigning, som flere lande – heriblandt Danmark – har forpligtet sig til,” siger Jenny Braat.

Danske Maritime håber – med afsæt i de problematiske tal – at MEPC 80 vedtager regulering, som ikke alene stiller strengere krav til slutmålet, men som også indeholder meget ambitiøse mellemliggende mål til opfyldelse i 2030 og 2040. Dette er der en generel forventning om, men IMO kræver konsensus, så det er ikke givet, at det lykkes.

Den danske maritime industri bidrager vedholdende  

Der eksisterer ikke teknologiske forhindringer i forhold til at indfri høje ambitioner. Store handelsskibe har det til fælles, at de typisk fremdrives af to-takt langslags forbrændingsmotorer. Flere motorbyggere har allerede i flere år haft motorer til kommercielt brug, som kan forbrænde og dermed energiomdanne metanol og andre brændstoffer, der kan fremstilles bæredygtigt. Drift på f.eks. metanol reducerer motorens CO₂-emissioner med mere end 95 procent sammenlignet med en motor, som kører på tung brændolie, hvis rederiet vælger bæredygtigt fremstillet metanol.

”Danmark har en førende position indenfor grøn maritim teknologi, og vi oplever desværre, at ambitionerne på globalt plan ikke står i et rimeligt forhold til, hvad man rent faktisk kan opnå med kendt og kommercielt tilgængelig teknologi. Traditionelle afgiftsfritagne fossile brændstoffer er fortsat de mest udbredte, og når man ser på et muligt skift til alternative brændstoffer og nye teknologier, så kan være vanskeligt for operatører og driftsafdelinger i rederier at vurdere de bedste langsigtede løsninger og dertil hørende større investeringer. Man nøjes med at forbedre lidt undervejs, fremfor at vælge en ny teknologisk løsning. En væsentlig årsag til det er, at der mangler klare milepæle, større ambitioner og tydeligere krav om dekarbonisering. Det gælder både internationalt og her i Danmark, hvor vi på den ene side arbejder internationalt for meget ambitiøse klimaaftaler, men på den anden side ikke selv går forrest på den grønne agenda, når vi forholder os til de offentlige indkøb og investeringer. Der gøres mange gode ting fra officiel dansk side, men der bør sættes mere handling bag ordene fx ved indkøb eller energirenovering af offentlig ejede skibe, siger Jenny Braat.

I nogle tilfælde er det manglende prioritering af klima fremfor økonomiske forhold, i andre tilfælde er det manglede viden om de nye teknologier. Både Danske Maritime og den maritime industri vil meget gerne bidrage med viden om nye klimavenlige løsninger, ligesom også flere offentligt-private teknologiudviklingsprojekter vil kunne bidrage positivt. Signalet i, at det offentlige selv går forrest, er med Danske Maritime briller væsentligt og kan sikres ved at vægte klimatiltag markant højere ved offentlige udbud.

 Energieffektivitet bliver alfa omega

Produktion af nye grønne brændstoffer til at imødegå efterspørgslen fra ikke alene skibsfarten, men også mange andre industrier og forbrugere, betyder, at prisen på brændstoffer vil gå op. Samtidigt venter der forude et stort arbejde med udarbejdelse af livscyklusanalyser for alle i dag kendte samt nye alternative brændstoffer. Livscyklusanalyser for det samlede klima- og miljøaftryk er afgørende for at kunne skabe et tillidsskabende og robust grundlag for valg af fremtidige fremdrivningssystemer.

Når prisen på brændstof i fremtiden forventeligt bliver markant højere, kommer energieffektivitet i centrum. Dette betyder både nye muligheder og nye spændende udfordringer for alle discipliner inden for skibsdesign og drift, hvor der skal udvikle og optimeres. Skibes servicefart, blokkoefficient og mange andre forhold omkring fremdrivning skal for de mange forskellige skibstyper forbedres yderligere. Integration af ombordsystemer og fortsat optimering af skibsdriften igennem hele skibets levetid kræver implementering af ny teknologi og specialkompetencer inden for integration af mange komplekse systemer.

Bring alle relevante teknologier i spil 

Incitamenter kan være nyttige for at accelerere en ønsket udvikling, men det er vigtigt at have teknologisk frihed i vejen til at nå høje ambitiøse mål. Der skal være konkurrence, og en teknologineutral tilgang til regulering og krav er vigtig.

Regulering er et effektivt instrument til at skabe en ønsket udvikling, og nedbringelsen af udledninger fra skibsfarten og omstilling til grønne brændstoffer sker ikke af sig selv. Vi har behov for ensartede globale regler, og derfor er det kommende IMO MEPC 80 møde vigtigt. En ny og gerne væsentligt mere ambitiøs strategi for reduktion af drivhusgasser skal forhandles, og der skal aftales konkrete slutmål og datoer for opnåelse af disse, inklusiv mellemliggende krav og mål.

I EU har man allerede vist vejen gennem vedtagelse af EU´s regionale kvotehandelssystem (ETS) samt krav om reduktion af brændstoffers klimaaftryk (Fuel EU Maritime). Hermed har EU vist, at man kan hvad man vil.

Et andet vigtigt element er at skabe tillid til nye høje krav, så forskning og udvikling har et fast og langsigtet mål. Er dette ikke på plads bliver virksomhedernes incitament til forskning og udvikling mindre, og dermed vil der gå længere tid, før skibsfarten bliver væsentligt mindre klimabelastende.

”Samtidig bidrager det til en langsommere grøn omstilling, når de fossile brændstoffer er billige og afgiftsfritaget. Det økonomiske regnestykke ved anvendelse af mere klimavenlige brændstoffer er simpelthen vanskeligt at få til at hænge sammen, og det er der brug for øget politisk opmærksomhed på. Skibsfart er i forvejen den mest klimavenlige transportform, men der skal en stor indsats til at skabe de radikale ændringer, som det omgivende samfund og vi i den danske maritime industri ønsker. Vi har jo løsningerne, men vi kan selvsagt ikke tvinge kunderne til at købe dem. Skal der virkelig rykkes, skal der flere krav på bordet,” siger Jenny Braat.

Danske Maritimes Mission

Men de danske ambitioner er tydelige. Konkret har Danske Maritime indgået en partnerskabsaftale med Søfartsstyrelsen om Zero-Emission Shipping Mission, hvor parterne sammen arbejder for, at der inden 2030:

• Introduceres kommercielt bæredygtige skibe til den internationale handelsflåde, som sejler på nul-emissionsbrændstoffer
• Opskaleres effektiv produktion af nulemissionsbrændstoffer
• Sikres en global havneinfrastruktur, der kan betjene skibe, som sejler på nulemissionsbrændstoffer.

Der fokuseres på hele værdikæden fra brændstofproduktion og infrastruktur til tankarrangement og fremdrivningssystemer om bord, og det fælles mål er, at nulemissionsskibe senest fra 2030 bliver det naturlige valg.

Den overordnede missionen er således klart formuleret, og Danske Maritime har både et håb og en forventning om, at IMO MEPC viser handlekraft og når til enighed om en væsentlig mere ambitiøs strategi for skibsfartens udledning af drivhusgasemissioner.

MEPC 80 finder sted d. 3.-7. juli 2023, og her vil Danske Maritime sædvanen tro deltage aktivt i at sikre, at alt det, vi kan teknologisk, rent faktisk bliver bragt i spil. Som mangeårigt medlem af IMO er Danske Maritime til fulde klar over, at ting tager tid at få igennem et konsensusstyret organ, men det er en veloplagt delegation, som møder op i London med gode input fra medlemsvirksomhederne samt stærke danske argumenter i tasken.