Skyd de bedste billeder og vind flotte præmier i Maritim Fotokonkurrence 2025
Tag med på en spændende rejse rundt i vores maritime verden!
Danske Maritime inviterer igen til Maritim Fotokonkurrence, hvor vi hylder mangfoldigheden i den maritime industri – fra teknologi og medarbejdere til stemninger og miljøer. Efter stor opbakning og mange flotte bidrag i 2023 glæder vi os nu til at gentage succesen.
Vi opfordrer alle med flair for foto og blik for det maritime til at sende deres bedste billeder – og meget gerne med en lille baggrundshistorie: Hvor er billedet taget, og hvad viser det?
🔹 Konkurrencens tre kategorier:
- Maritim teknologi anno 2025
– Fang komponenter, funktioner og detaljer fra skibets verden – fra udvikling til produktion og service. - Den maritime industris rygrad – medarbejderne
– Hyld de mennesker, der får hjulene til at dreje. Fang svejsere, ingeniører og andre i aktion. - Maritim stemning – til lands, til vands eller fra luften
– Fang stemningen – hvad end det er bølgeskvulp, tørdok eller kontormiljø.
Frist og præmier:
- Deadline for indsendelse: 22. oktober 2025
- Vinderne offentliggøres: 7. november 2025
- Præmier: Et kro- og hotelophold med middag for to til vinderne i hver kategori
- Vinderbillederne publiceres hos mediet Maritime Danmark samt på vores egne kanaler.
Praktisk info:
- Du kan sende op til 10 billeder pr. kategori (ét billede ad gangen).
- Send billederne i høj opløsning uden vandmærker, datoer eller navn.
- Både mobilbilleder og kameraoptagelser er velkomne – bare kvaliteten er i orden.
- Brug sth@danskemaritime.dk som modtager og angiv kategori i emnefeltet.
- Store filer kan sendes via WeTransfer.
- Beskriv motivet kort i mailteksten.
Ved at deltage giver du Danske Maritime ret til at anvende billederne på egne kanaler og i forbindelse med konkurrencen.
Dommerpanelet lægger vægt på: relevans, kvalitet, kreativitet og budskab.
Vi glæder os til at se jeres billeder!
