Europa har sat kursen mod en ny industripolitik, Danmark har fået en ny regering, og den maritime industri står mere centralt end længe. Her er de vigtigste politiske udviklinger – og hvad de betyder for branchen.

Foråret blev alt andet end almindeligt. Folketinget havde travlt med store reformer, mens spekulationerne om et folketingsvalg voksede uge for uge. Da danskerne endelig gik til stemmeurnerne i marts, blev der sat punktum for en usædvanlig politisk sæson.

Blandt de største politiske beslutninger var udmøntningen af Den Grønne Trepart, en omfattende beskæftigelsesreform og en markant styrkelse af Danmarks kampkraft gennem accelerationsfonden, der skal sikre hurtigere indkøb af forsvarsmateriel – også på det maritime område.

Samtidig satte Danmark sit præg på Europa med EU-formandskabet i anden halvdel af 2025. Her var dagsordenen centreret om tre temaer: sikkerhed, konkurrenceevne og udvidelse. Debatten om europæisk oprustning og støtten til Ukraine fyldte fortsat meget, ligesom EU vedtog sin 19. sanktionspakke mod Rusland.

På klimaområdet lykkedes det desuden at indgå en historisk aftale om et bindende klimamål for 2040 med en reduktion på 90 procent i forhold til 1990. For den maritime sektor markerer aftalen et vigtigt skifte. Skibsfarten bliver nu fuldt integreret i EU’s klimamål, kvotehandelssystemet udvides til også at omfatte metan og lattergas, kravene til bæredygtige brændstoffer skærpes, og landstrøm bliver obligatorisk i de største europæiske havne.

Europa vil genopbygge sin maritime industri

En af årets største nyheder for den maritime industri kom i marts 2026, da Europa-Kommissionen præsenterede den længe ventede EU Industrial Maritime Strategy. Strategien markerer et markant kursskifte i europæisk industripolitik.

For første gang bliver den maritime industri anerkendt som en strategisk sektor på linje med forsvar og energi. Strategien bygger direkte på SEA Europes manifest fra 2024 og sender et klart signal om, at Europa igen vil investere i egne maritime styrkepositioner.

Baggrunden er velkendt. Europæisk skibsbygning og maritime værdikæder har i årtier været presset af statsstøttede asiatiske konkurrenter. Resultatet har været tab af markedsandele, produktionskapacitet og kritiske kompetencer.

Nu lægger Kommissionen op til en mere aktiv industripolitik med fokus på fair konkurrence, større produktionskapacitet og mindre afhængighed af tredjelande.

Ambitionen frem mod 2030 er klar: Europa skal igen kunne bygge, ombygge og vedligeholde sine egne skibe – fra grønne handelsskibe til avancerede flådefartøjer.

Det kræver investeringer i moderne værfter, digital og automatiseret produktion samt en markant opskalering af retrofit, så tusindvis af eksisterende skibe kan opgraderes med nye fremdriftssystemer, energieffektive løsninger og digital teknologi.

Målet er ambitiøst. Frem mod 2035 skal europæisk industri bygge eller retrofitte mellem 7.000 og 10.000 skibe. Samtidig skal der uddannes flere ingeniører og specialiserede faglærte, og samarbejdet mellem industri og forsvar skal styrkes, så civil og militær skibsbygning understøtter hinanden.

Visionen er robuste europæiske værdikæder, som kan levere højteknologiske fartøjer, reducere afhængigheden af tredjelande og sikre, at Europa selv kan bygge, servicere og reparere de skibe, der er afgørende for energiforsyning, infrastruktur og forsvar.

For Danske Maritime bliver den afgørende opgave nu at bidrage til, at strategien omsættes til konkrete resultater – både i Danmark og resten af Europa.

Vækstteamets anbefalinger lever videre

Også herhjemme har der været fokus på konkurrenceevnen. Regeringen modtog i foråret 2025 anbefalingerne fra Vækstteam for Det Blå Danmark, som har bidraget til en bredere politisk forståelse af branchens muligheder og udfordringer.

Vækstteamet pegede på fem centrale indsatsområder:

bedre rammer for innovation og teknologiudvikling lettere adgang til finansiering af grønne investeringer styrket eksport og internationale partnerskaber større dansk indflydelse på international regulering udvikling af de maritime kompetencer og adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Danish Maritime Data Hub skal løfte innovationen

Et konkret resultat af arbejdet er etableringen af Danish Maritime Data Hub, som Danske Maritime udvikler sammen med FORCE Technology og en bred kreds af partnere.

Målet er at give danske maritime virksomheder adgang til avanceret regnekraft, datadrevne analyser og teknologisk rådgivning – ressourcer som især små og mellemstore virksomheder ofte mangler.

Det skal blandt andet gøre det muligt virtuelt at teste forskellige skibsdesign, optimere brændstofforbrug eller simulere, hvordan nye skibe til Forsvaret klarer forskellige belastninger og operationelle scenarier, længe før stålet bliver skåret.

I december blev et 18 måneder langt kickstart-projekt sat i gang med støtte fra Den Danske Maritime Fond. Projektet skal afdække virksomhedernes behov, gennemføre tre pilotprojekter og udvikle en bæredygtig forretningsmodel.

På sigt kan centret blive et vigtigt redskab til at fastholde dansk maritim viden og styrke Danmarks internationale konkurrencekraft.

Positive skridt – men arbejdet er langt fra færdigt

Der er også taget en række politiske initiativer, som peger i den rigtige retning. Der investeres mere i forskning, adgangen til international arbejdskraft er blevet lettere, iværksætteri prioriteres højere, nye industriparker er udpeget, erhvervsuddannelserne er styrket, og behovet for mindre bureaukrati er blevet anerkendt. Samtidig har erhvervshavnenes betydning fået større politisk opmærksomhed, og Udenrigstjenesten har styrket den maritime indsats på flere vigtige eksportmarkeder.

Men ser man på Vækstteamets samlede anbefalinger, er vi stadig et stykke fra målet.

Virksomhederne oplever fortsat store rekrutteringsudfordringer. Bureaukratiet vokser snarere end falder, adgangen til konkurrencedygtig finansiering er fortsat vanskelig, og små og mellemstore virksomheder mangler stadig bedre muligheder for at komme med på eksportfremstød. Samtidig er IMO’s store klimaaftale strandet, og de geopolitiske spændinger gør verdensmarkedet mere usikkert end for blot få år siden.

Et nyt regeringsgrundlag giver nye muligheder

Derfor ser vi frem til at fortsætte den gode dialog med den nye SSFMR-regering og Folketingets øvrige partier om, hvordan rammevilkårene for den maritime industri kan forbedres.

Det er positivt, at regeringsgrundlaget lægger vægt på øget konkurrenceevne gennem mindre bureaukrati, højere investeringer i forskning og innovation samt en hurtigere elektrificering.

For Danske Maritime er det særligt vigtigt, at regeringen ønsker en tættere kobling mellem forsvar, industri og innovation. Det skaber grundlag for at opbygge nye maritime kapaciteter og udvikle en langsigtet forsvarsindustriel strategi.

Den maritime industri spiller allerede en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og Europas sikkerhedspolitiske udvikling. Branchen skaber vækst, arbejdspladser og attraktive karrierer.

Nu gælder det om at sikre de rammevilkår, der gør det muligt at udnytte potentialet fuldt ud. Her vil Danske Maritime fortsat arbejde målrettet for bedre vilkår – ikke mindst når det gælder adgang til kvalificeret arbejdskraft, innovation og international konkurrenceevne.