Del:

Staten udelukker danske værfter med tiårsregel

Staten udelukker danske værfter i to aktuelle udbud om redningsskibe til 140 mio. kr. og et stort miljøskib til 300 mio. kr. Kontrakten på miljøskibet er i stedet på vej til et statsstøttet værft i enten Spanien, Finland eller Holland. Forsvarets krav om, at værfter skal have bygget lignende skibe inden for de seneste ti år, bortdømmer danske værfter. F.eks. er de eksisterende store danskbyggede miljøskibe fra 1981, og det seneste redningsfartøj til den jyske vestkyst er fra 2002.

Endnu en gang bliver danske værfter fravalgt i EU-udbud af statens skibe. Til skade for dansk maritim innovation, danske arbejdspladser i Udkantsdanmark samt dansk samfundsøkonomi, herunder skatteindtægter fra virksomheder, værftsarbejdere og støtteerhverv.

Danmarks største nybygningsværft, Karstensens Skibsværft i Skagen, der samtidig er verdens største på sit felt, er fundet uegnet til at bygge et nyt stort miljøskib, der bliver indkøbt af Forsvaret.

I lighed med andre EU-udbud af statens skibe i de senere år er fravalget af Karstensens Skibsværft sket som følge af en teknisk/juridisk spidsfindighed. Det aktuelle udbud stillede et ultimativt krav om, at værftet havde bygget et lignende miljøskib inden for de seneste ti år.

Men da de to nuværende danske miljøskibe blev bygget i Frederikshavn for 37 år siden i 1981, og fordi andre EU-lande yderst sjældent inviterer udenlandske værfter ind på deres statslige udbud af skibe, har denne udformning gjort det umuligt for et dansk værft at opfylde udbudskriterierne. Også selv om det danske værft påviseligt har kompetencerne og har ordrebogen fyldt af langt mere komplicerede skibe.

Danmark forærer kontrakt væk på over kvart milliard og beskæftigelse til 300 personer
Dermed mister Danmark endnu en skibskontrakt fra staten, denne gang til en værdi på anslået 300 mio. kr. Skibet skal nu i stedet bygges på et spansk, finsk eller hollandsk værft, der til og med alle får direkte statsstøtte. Skibet vurderes at give beskæftigelse til godt 300 mand i et år fordelt på selve værftet, lokale underleverandører samt medarbejdere i den maritime udstyrsindustri.

”Det er omsonst, tenderende til det vanvittige. Forsvaret har – trods indsigelser – valgt at gennemføre udbuddet med det oprindelige krav, vel vidende, at intet dansk værft kunne leve op til kravet om at have bygget et tilsvarende skib inden for de sidste ti år. Det krav giver jo overhovedet ingen mening, hvilket vi også har fremført flere gange. Kravet vil derfor nødvendigvis udelukke danske værfter, hvilket vi ikke forstår en brik af,” siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.

Danmark bygger komplekse krigsskibe og fiskefartøjer, som kan mere end miljøskibe
”Man kan kun ryste på hovedet af en sådan vurdering. Karstensens Skibsværft og andre danske værfter har bygget krigsskibe for Forsvaret, som dokumenteret har langt større kvalitetskrav,” siger Jenny N. Braat.

Ingrn værfter, hverken danske eller udenlandske, er begrænset til at bygge bestemte typer skibe. Hvert skib er et projekt, og ikke to er ens.

”Den her sag stinker langt væk af bureaukrati, juristeri og ansvarsfraskrivelse snarere end et reelt ønske om at få det bedste skib til den bedste pris. Det burde være kompetencerne, det kommer an på, ikke om man har bygget et skib med samme betegnelse,” siger Jenny N. Braat.

Flere danske værfter var dømt ude på forhånd på de tre mindre miljøskibe
Det aktuelle udbud omfatter også nybygning af tre mindre miljøskibe til en anslået værd på 100 mio. kr. stykket. Her er der et dansk værft blandt de prækvalificerede, et andet dansk værft er frasorteret i prækvalifikationen, mens en række andre danske værfter var dømt ude på forhånd og derfor valgte slet ikke at byde.

”Karstensens skal som værft nok klare sig, ordrebogen er fyldt i flere år frem. Men staten ødelægger muligheden for, at danske værfter vedligeholder særlige kompetencer inden for krigsskibe og specialskibe og fratager dem en reference, som udenlandske købere vil lægge vægt på,” uddyber Danske Maritimes direktør.

Danske værfter også udelukket i aktuelt udbud på tre redningsfartøjer til den jyske vestkyst
Også i et andet aktuelt udbud med afleveringsfrist den 2. februar 2018, er danske værfter udelukket på grund af det samme tiårskrav. Udbuddet lyder på tre redningsfartøjer til den jyske vestkyst og har en samlet værdi på anslået 140 mio. kr.

Mathis Værft i Aalborg ville gerne byde på kontrakten. Kontrakten ville betyde beskæftigelse til beregnet 100 mand i et år og har derfor betydning for både værftet og samfundet omkring. Men værftet kan ikke løfte kravet om at have bygget et tilsvarende skib inden for de seneste ti år. Mathis Værft har bygget de nuværende redningsfartøjer, men de er fra 2002 og dermed fem år for gamle.

”Igen er det kravet om at have bygget tilsvarende skibe inden for de sidste ti år, der får flere danske værfter til slet ikke at byde. Med omkostninger på op mod 100.000 kroner for blot at afgive et tilbud, er det desværre forståeligt, at et forholdsvis lille værft slet ikke giver sig i kast med udbuddet, når de møder barrierer som den, der var stillet op, og derfor mener sig dømt ude på forhånd,” siger Jenny N. Brat.

Alle på nær et dansk udbud af skibe lagt i udlandet i 2017, mens udlandet beholder egne skibe
Staten indførte en ny udbudspraksis for få år siden, og virkningerne af den slår nu for alvor igennem. I 2017 er alle på nær en enkelt af statens nybygninger af skibe efter EU-udbud således lagt i udlandet. Listen er som følger:

  • Forsvaret lægger i 2017 kontrakt på nybygning af fire patrulje- og forsyningsbåde til Siriuspatruljen hos det finske værft Weldmec Marina.
  • Forsvaret sender i 2017 ordre på nybygning af 18 små miljøfartøjer til det finske værft Lamor Corporation.
  • DanPilot, som er en selvstændig offentlig virksomhed under Erhvervsministeriet, lægger i 2017 kontrakt på nybygning af 11 lodsbåde hos det estiske værft Baltic Workboats AS.
  • Forsvaret vælger danske Tuco Marine Group i Faaborg til at bygge to små overvågningsfartøjer til en værdi af anslået 7,5 mio. kr. pr. stk.

Samlet set har beslutningen om at lægge nybygning af statens skibe alene i 2017 betydet anslået mere end 750 mio. kr. i tabt omsætning til danske værfter og leverandører samt beskæftigelse svarende til omkring 700-1000 mandår. Det har kostet mindst 300 mio. kr. i tabte skatteindtægter, fordi 40 procent af en skibsordre i Danmark typisk kommer igen til samfundet i form af skat.

Blandt andre nyere, lignende eksempler er, at Naturstyrelsen i 2015 valgte at købe brugte skibe i England i stedet for at bygge nye i Danmark. Skibene ligger i dag i Svendborg og er aldrig kommet i brug. I 2016 valgte Forsvaret efter EU-udbud at lægge vedligehold af fregatten Niels Juel på det baltiske værft Tallinn Shipyard OÜ, men måtte efter massiv medieomtale trække ordren retur. For få år siden bestilte staten et større skib ved et spansk værft, som gik konkurs, og siden har skibet ligget ufærdigt ved kajen i Spanien.

I lande, som vi normalt sammenligner os med, bliver lignende skibe lagt hos nationale værfter. I Norge skal kystvagten eksempelvis have nye skibe, og staten har besluttet, at det skal ske på et norsk værft som et udviklingsprojekt. Det norske forsvar har strategiske beredskabsaftaler med norske selskaber, som skal leve op til krav bl.a. om norsk majoritetsejerskab. I Sverige blev nye lodsbåde bygget som et nationalt udviklingsprojekt, ligesom 18 patruljefartøjer til en værdi af 400 mio. SEK i juli 2017 er bestilt hos svenske værfter uden et EU-udbud. I Finland er det i juni 2017 besluttet at bruge 1,2 mia. euro på fire nye korvetter og at placere kontrakten hos det nationale værft Rauma Marine Constructions uden EU-udbud. I Storbritannien har staten tilrettelagt et vedligeholdelsesprogram, som placerer ordrer hos de britiske værfter for at opretholde kapacitet. Desuden kommer briternes krigsskibe aldrig i udbud.

Når Danmark kun selv køber miljøskibe med over 35 års mellemrum og redningsfartøjer med over 15 år, er et krav om erfaring inden for de sidste ti år det samme som at fravælge danske værfter.

Danske Maritime vil rejse sagen politisk for at få annulleret udbud og få en bred aftale
Danske Maritime ønsker at vække danske politikeres interesse for sagen med det formål at få annullereret de aktuelle udbud og få en debat i gang om en bred politisk aftale.

”Jeg beder medlemmerne af Folketingets Forsvarsudvalg og andre folketingspolitikerne samt regeringen om at tage fornuftens briller på og for det første annullere de udbud, der tydeligvis er skruet så tåbeligt sammen, at det på mange måder strider imod både forsvarets egne og resten af samfundets åbenbare interesser. Dernæst må se på, hvordan vi kan få en bred politisk aftale, der er bygget på fornuft, og som giver industrien samme vilkår som i lande, vi sammenligner os med, og som sikrer danske interesser, såvel forsvarsmæssigt som samfundsmæssigt,” siger Jenny N. Braat.

Link til udbuddet om miljøskibe

Link til udbuddet om redningsfartøje