Teknologi og innovation i fokus ved konferencen European Blue Economy i Bruxelles
Hvordan kan teknologi og innovation bidrage til en mere bæredygtig blå økonomi? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for den kommende Tech for Climate Action: European Blue Economy konference, som finder sted den 4. februar i Bruxelles.
Konferencen samler førende aktører fra hele Europa for at diskutere løsninger på nogle af de største udfordringer og muligheder inden for den maritime sektor. Med fokus på dekarbonisering, innovation og samarbejde er konferencen relevant for maritime virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling af den globale skibsfart.
Hovedtemaer for konferencen:
- Udvikling af nye teknologier, der kan drive den grønne omstilling
- Innovative løsninger til at reducere CO2-udledninger i den maritime industri
- Europæisk samarbejde om at styrke den blå økonomi
Danske Maritime er partner og deltager på konferencen, der behandler den bæredygtige udvikling i den blå økonomi i Europa. Den maritime industri spiller en central rolle i at skabe en bæredygtig fremtid i Europa, og det er afgørende, at vi i Danmark fortsat er frontløbere i udviklingen af grønne løsninger og teknologier.
Praktisk information:
Tid og sted: 4. februar i Bruxelles.
Læs mere og tilmeld dig her: https://techforclimateaction.com/european-blue-economy/
