Del:

Vi skal gøre de unge bevidste om erhvervsuddannelserne kvaliteter

Er fremtidens maritime håndværkere til Copenhagen Skills i dag? Vi kan ikke vide det med sikkerhed, før de har valgt deres ungdomsuddannelse. Og måske ved de det heller ikke engang selv endnu.

En undersøgelse lavet af Center for Ungdomsforskning i 2015 viste, at de unge har generelt størst kendskab til de gymnasiale uddannelser og mindst til erhvervsuddannelserne. Den viste også, at eleverne primært får deres viden om uddannelserne i skolen, men det er forældrene, der har størst indflydelse, når selve valget skal træffes.

”Det er vigtigt, at vi er til stede på uddannelsesmesser som disse og dermed bliver en del af de unges bevidsthed. Det giver os en unik mulighed for at fortælle de unge om de mange muligheder, en maritime uddannelse kan give dem, så de kan træffe et mere oplyst uddannelsesvalg,” forklarer Cecilie Lykkegaard underdirektør i Danske Maritime.

Det er langt fra sikkert, at fremtidens maritime håndværkere selv ved, at en karriere i Det Blå Danmark er det rette for dem, hvis altså ikke de har hørt om mulighederne fra deres forældre. Og den gammeldags måde at træffe sit uddannelsesvalg, det skal vi have gjort op med for de unges skyld.

Har du en ung i husstanden med potentiale til at blive en af fremtidens maritime håndværkere, så send dem forbi os. Danske Maritime er repræsenteret på World Careers’ stand sammen med elever og studerende, som er igang med at uddanne sig til industriteknikere, bådebyggere, maskinmestre samt HF i Søfart. Ligeledes er Foreningen med hos Region Hovedstadens karrierebutik, hvor projektet Fremtidens Maritime Håndværker præsenterer de uddannelser som den maritime industri gør brug af.
Læs mere om projektet Fremtidens maritime håndværker her.

Om Copenhagen Skills
Copenhagen Skills handler om erhvervsuddannelser. Det handler om mulighederne ved at få en faglært uddannelse og det unikke ved at mestre et fag.
Copenhagen Skills sikrer, at alle udskolingselever i Region Hovedstaden får en trinvis og sammenhængende introduktion til erhvervsuddannelserne. Sammen med regionens erhvervsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning står Copenhagen Skills for tre af de fem obligatoriske introdage i 8. klasse. Hvert efterår er Copenhagen Skills desuden vært for en stor uddannelsesevent i Bella Center samt en uddannelsesmesse i FrederiksborgCentret i Hillerød.
Læs mere om Copenhagen Skills her.