I denne uge har der været afholdt intersessional møde om drivhusgasser i IMO. Et femdagesmøde som skal skabe grundlag for, hvad der kan vedtages på IMO’s miljøkomitémøde (MEPC 76) i juni 2021, men fra dansk side kan vi endnu engang konstatere, at resultatet er en tynd kop te, siger Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime:

”Det har været fortvivlende at konstatere, at diskussionerne hænger fast i ambitioner, som i overvejende grad er business as usual, og som ikke engang skaber klarhed eller anviser en sikker vej mod opfyldelse af de overordnede krav i IMO´s initial strategy for reduktion af drivhusgasemissioner.

En række lande udtrykker en manglende vision og vilje til at indgå de helt afgørende aftaler, som skal sikre, at emissionerne reduceres med mindst 40 % i 2030 – på trods af, at dette blev aftalt som et af de overordnede mål for flere år siden. Så vi træder vande, og det er helt uacceptabelt, at der sås tvivl om og bruges tid på aftaler, der burde være en selvfølgelighed. Vi burde tværtimod kunne forvisse verdenssamfundet om, at IMO kommer til at levere i henhold til sin egen strategi,” siger Jenny Braat.

Manglende ambitioner fra alt for mange

Med Danske Maritimes øjne viser forhandlingerne om carbon intensity indicators, at flere lande og interesseorganisationer er regulært uambitiøse. Dette skaber helt indlysende tvivl om, hvorvidt strategimålene kan nås eller ej.

”Det er utrolig useriøst. Vi burde bruge energien på at vise, hvordan skibsfarten kan gøres CO₂-neutral, og at der er mange udviklede og velafprøvede teknologier, som kan indbygges i verdensflåden allerede nu. Fodslæbende forhandlinger som disse koster både tid og muligheder på verdensplan. Den globale skibsfart kunne være markant mere klima- og miljøvenlig, hvis IMO og verdenssamfundet turde stille flere krav,” siger Jenny Braat.

Frustrationen på mødet kom også til udtryk fra formanden for forhandlingerne, som skar igennem og udtalte: “This is only a matter for member states”. Formanden opfordrede til dialog ikke alene imellem like-minded, men også til, at der skabes forslag af lande i fællesskab på tværs af interesser. Der er fra en række landes side et udtalt ønske om at komme videre – ikke om en årrække, men nu og her, siger Jenny Braat:

”Danske Maritime ser gerne meget højere ambitioner for reduktion af drivhusgasemissioner, og vi har gennem CESA kommunikeret vore anbefalinger. Vi kan dog konstatere, at flere andre gennem fremsendelser til IMO forundret konstaterer, at der er meget lille appetit blandt rederier for at gennemføre retrofit af energibesparende teknologi. Det, synes jeg, er svært at forstå, når det er velkendt, hvor stor en forskel det kan gøre for klima- og miljøaftrykket fra et skib.”

Nødvendig særbehandling?

En mulig vej i forhandlingerne kan blive, at lande som repræsenterer forskellige økonomiske og teknologiske stadier, bliver mødt med “differentiated responsibility”. Det vil sige, at industrilande, der har økonomiske og teknologiske muskler, men som historisk også har tegnet sig for betydelige drivhusgasemissioner til atmosfæren, nu forventes at påtage sig et større ansvar, herunder også et ansvar om at agere.

Netop at agere går det meget trægt med. Det fjerde IMO-studie, som blev offentliggjort sidste år, viste netop, at de samlede drivhusgasemissioner fra skibsfarten fortsat stiger. Målet om at knække kurven snarest er ikke opfyldt.

Derfor er det afgørende vigtigt at øge brugen af gode teknologiske løsninger nu og her – i hele verdensflåden og på både eksisterende skibe og ved nybygninger. For hver dag der går, bliver kurven stejlere og muligheden for grøn omstilling på verdensplan mere udfordrende.

”Skibe har en typisk levetid på 25 år, og at dekarbonisere hele flåden på mindre end 25 år er en kæmpe udfordring. Derfor er det utrolig vigtigt at komme i gang med det samme. Mål for en seriøs vej frem skal aftales nu, og de forsinkelser, som nogle lande lægger op til, kan betyde en brutal korrektion senere, og at tilliden til skibsfartens evner og vilje reduceres yderligere. Det kan vi simpelthen ikke forsvare som branche,” siger Jenny Braat.

Både det tredje og det fjerde IMO-studie om drivhusgas fra skibsfarten beskrev, at hverken operationelle eller tekniske forbedringer tages i brug i tilstrækkelig grad. Det finder Danske Maritime meget utilfredsstillende, og i forhold til de igangværende forhandlinger er det ydermere kritisabelt, at forhandlingerne om retningslinjer for audit og verifikation af Shipboard Energy Efficiency Management Plan (SEEMP) ikke færdiggøres med henblik på godkendelse på MEPC 76 i juni, men først forventes at blive godkendt på MEPC 77 til november.  Erfaringer viser, at håndhævelse af myndighedskrav er yderst vigtigt, hvis resultater i praksis skal opnås. Så arbejdet med retningslinjer for håndhævelse bør derfor ligeledes prioriteres og accelereres.