Den Internationale Maritime Organisation (IMO) er fortsat det vigtigste forum for globale regler til skibsfarten. Men efter et vanskeligt forhandlingsforløb om IMO’s Net Zero Framework er vejen videre blevet mere usikker. For den maritime industri handler det nu om at fastholde ambitionen, styrke det tekniske grundlag og sikre regler, der kan fungere i praksis.

Skibsfarten er global. Derfor skal de vigtigste regler også være globale.

Det er grundlæggende præmissen for arbejdet i IMO. Her fastlægges de standarder og retningslinjer, som får direkte betydning for skibe, udstyr, brændstoffer, energieffektivitet og konkurrencevilkår på tværs af verdensmarkedet.

For den maritime industri er IMO derfor ikke et fjernt teknisk og politisk maskinrum. Det er et af de steder, hvor fremtidens marked bliver formet.

Netop derfor var efterårets forhandlinger om IMO’s Net Zero Framework så vigtige. Aftalen havde potentiale til at give skibsfarten et klart, globalt regelsæt for reduktion af drivhusgasser. Men forhandlingerne blev langt vanskeligere end håbet.

Et både overraskende og frustrerende forhandlingsforløb

Flere danske forhandlere beskrev ugen i London som en af de mest frustrerende i deres arbejdsliv. Forhandlingerne blev præget af geopolitik, politisk pres og skarpe interessemodsætninger. Særligt USA satte hælene i over for forslaget og fik med opbakning fra bl.a. oliestaterne spændt ben for vedtagelsesprocessen.

Dette betød samtidig, at de tekniske og økonomiske argumenter fik langt mindre plads, end de normalt gør i IMO-arbejdet, ligesom også interne uenigheder i EU samt bekymringer fra udviklingslande om konsekvenser og støtteordninger bidrog til usikkerheden.

Resultatet blev, at aftalen blev skudt til hjørne, og at de danske forhandlere rejste hjem fra mødet med en blanding af frustration og forbavselse. Det fortæller de om i vores podcast her.

Men… ambitionen er den samme

De mislykkede forhandlinger ændrer ikke på mange landes fælles ambition om en klimaneutral skibsfart, men de gør selvsagt opgaven sværere. Når de globale regler udskydes på ubestemt tid, bliver det vanskeligere for virksomhederne at planlægge investeringer, udvikle nye løsninger og vurdere, hvilke teknologier der bliver efterspurgt på markedet.

Selv om forhandlingerne ikke landede som ønsket, er det dog vigtigt at understrege, at arbejdet ikke gået i stå, og vejen videre kan tage flere former:

• Net Zero Framework kan blive genfremsat i en justeret udgave.
• Der kan arbejdes med en mere gradvis indfasning.
• Eller der kan forhandles et nyt kompromis, som samler bredere opbakning blandt medlemslandene.

Fælles for alle spor er, at de kræver et langt stærkere teknisk grundlag. Der er brug for klare metoder til måling, certificering, håndhævelse og incitamenter, hvis reglerne skal virke i praksis. Det er afgørende for både rederier, værfter, udstyrsproducenter, teknologileverandører og brændstofaktører.

Der er fortsat store forhåbninger i den danske maritime industri om, at der kan forhandles en aftale på plads ved MEPC 85 mødet i begyndelsen af december 2026. Men det kræver, at der frem mod mødet bliver bygget bro mellem klimaambitioner, tekniske løsninger og politiske realiteter.

Her spiller Danmark og danske virksomheder en vigtig rolle. Danske Maritime deltager fortsat aktivt i arbejdet og har bidraget til at samle og koordinere den danske industristemme i dialog med Søfartsstyrelsen og EU-repræsentationer. Samtidig har medlemsvirksomheder bidraget med teknisk ekspertise om blandt andet motorteknologi, nye brændstoffer, måling, certificering og praktisk implementering.

Det er netop den type viden, der er brug for, når regulering skal flyttes fra politiske hensigtserklæringer til konkrete krav, der kan omsættes om bord på skibene.

Tekniske krav får større betydning

Mens de store klimaforhandlinger tiltrækker mest opmærksomhed, fortsætter det mere tekniske IMO arbejde i flere parallelle spor. Det kan lyde smalt, men for den maritime industri er det ofte her, de konkrete konsekvenser opstår.

Et eksempel er arbejdet med skibes Energy Efficiency Design Index, EEDI. EEDI har i mere end 12 år været et centralt redskab til at stille gradvist skærpede krav til energieffektiviteten i nybyggede skibe. Gældende fra 1. maj 2026 skal tekniske prøveture for skibe nu gennemføres efter reviderede krav, når skibenes energieffektivitet skal dokumenteres.

Det betyder, at prøveture skal foretages efter enten ISO 15016:2025 eller ITTC’s anbefalede procedure for forberedelse, gennemførelse og analyse af hastigheds og effektprøver fra 2024.

For industrien er den slags detaljer ikke bare papirarbejde. De påvirker design, dokumentation, testforløb, leverancer og certificering. Jo klarere og mere ensartet kravene håndteres, desto bedre kan virksomhederne udvikle løsninger, der både lever op til reglerne og kan konkurrere internationalt.

For eksisterende skibe bliver kravene også mere omfattende. Retningslinjerne for skibes energieffektivitetsplaner, SEEMP, er blevet udbygget, og energieffektivitet vil fortsat være et centralt tema i kommende IMO-drøftelser.

Flere miljøspor rykker frem

Ved MEPC 85 i IMO’s miljøkomité skal der efter planen drøftes og forhandles en række centrale emner. Det gælder blandt andet spredning af invasive arter via ballastvand, luftforurening fra skibe, energieffektivitet, reduktion af drivhusgasemissioner og undervandsstøj.

Ballastvand er et godt eksempel på, hvordan miljøhensyn og teknologiudvikling hænger tæt sammen. Når skibe flytter ballastvand mellem havområder, kan invasive arter spredes til nye økosystemer. Derfor stilles der krav til behandling af ballastvand, og danske myndigheder har typegodkendt BalClor® Hybrid ballastvandsbehandlingssystemet, der kombinerer filtrering og elektrolyse med natriumhypoklorit som aktiv substans.

Også luftforurening er et område i udvikling. NOx Technical Code er blevet revideret, så den også omfatter emissioner fra ikke kulstofholdige brændstoffer. Samtidig er procedurerne for at påvise, at NOx grænseværdier overholdes om bord, blevet præciseret.

Dette er vigtigt, fordi nye brændstoffer ikke automatisk løser alle miljøudfordringer. De kan reducere nogle udledninger, men samtidig rejse nye spørgsmål om måling, drift, sikkerhed og dokumentation.

Black Carbon og Arktis

Et andet vigtigt emne er Black Carbon i Arktis.

Black Carbon opstår ved ufuldstændig forbrænding og kan have særlig stor klimaeffekt i arktiske områder, hvor partiklerne kan lægge sig på sne og is og bidrage til opvarmning. IMO arbejder derfor med at reducere udledningen blandt andet gennem øget opmærksomhed på brændstoftyper, der er bedre egnede til sejlads i polare farvande.

Der er også udviklet retningslinjer for måling, overvågning og rapportering af Black Carbon-emissioner. Foreløbig er der tale om anbefalinger og ikke bindende krav. Derfor bliver den praktiske implementering afgørende.

For virksomhederne er det vigtigt, at eventuelle krav bliver klare, teknologineutrale og håndhævet ensartet. Ellers risikerer man både usikkerhed og skæve konkurrencevilkår, uden at miljøeffekten nødvendigvis bliver så stor som ønsket.

Nye brændstoffer kræver nye svar

Arbejdet med skibsfartens drivhusgasudledninger handler i stigende grad om brændstoffer.

I maj 2026 afholdt IMO i regi af Future Fuels and Technology Project et teknisk seminar med omkring 200 deltagere. Her blev blandt andet anvendelsen af LNG, biometan og e-metan i skibe drøftet. Fokus var både på produktion, forsyningskilder, teknologier om bord og reduktion af metanslip.

Metanbaserede brændstoffer vurderes af mange som en mulig del af løsningen på vejen mod lavere drivhusgasemissioner. Men de kræver samtidig grundig regulering, dokumentation og teknisk udvikling. Særligt håndteringen af metanslip er afgørende, hvis den samlede klimaeffekt skal være troværdig.

Ved de kommende IMO-møder ventes tidligere bekymringer om Net Zero Framework at blive drøftet nærmere. Samtidig arbejdes der med udkast til retningslinjer, som skal sikre en effektiv implementering af IMO’s kommende mellemfristede klimaforanstaltninger.

Dette omfatter både et teknisk element med krav til marine brændstoffer og drivhusgasintensitet samt et økonomisk element med en prismekanisme for udledning af drivhusgasser.

For den maritime industri er det afgørende, at disse regler bliver gennemførlige. Ambitiøse mål er nødvendige, men de skal følges af realistiske krav, tydelige beregningsmetoder og løsninger, som kan implementeres i skala.

Undervandsstøj bliver en del af dagsordenen

Også undervandsstøj fylder mere i IMO arbejdet.

Skibe skaber støj under vandet, og det kan påvirke havmiljøet. IMO’s retningslinjer for undervandsstøj blev vedtaget i 2023 og er siden blevet opdateret. De indeholder forhold, som både skibskonstruktører, værfter og rederier bør være opmærksomme på.

Emnet er teknisk komplekst. Derfor er det positivt, at der nu er internationale standarder for måling og registrering samt en fase, hvor medlemsstater, rederier og industri kan opbygge erfaringer og give tilbagemeldinger.

Formålet er at vurdere, hvilke tiltag der virker, før der eventuelt indføres mere bindende krav. Det er en fornuftig tilgang. Når nye miljøkrav udvikles, bør de baseres på dokumentation, praktisk erfaring og teknologisk realisme.

Dansk viden skal bringes i spil – vi er klar!

Summa summarum… Aftalens udskydelse er en udfordring, men den er ikke et farvel til ambitionen om en mere bæredygtig skibsfart. Tværtimod viser forløbet, hvor vigtigt det er, at industrien er tæt på de internationale processer. Hvis de globale regler skal fungere, skal teknologien, dokumentationen og hverdagens drift tænkes ind fra begyndelsen.

Danske Maritime har derfor deltaget i en række rundbordsmøder med danske industrivirksomheder, rederier og organisationer under overskriften Reengaging the Efficiency Forum. Formålet er at fastholde dialogen mellem centrale danske aktører og styrke det fælles grundlag for at påvirke de internationale processer.

I marts 2026 var Danske Maritime vært for det seneste møde i kredsen. Den løbende dialog med både medlemmer og øvrige aktører er vigtig, fordi Danmarks gennemslagskraft i IMO afhænger af, at vi møder op med viden, konkrete løsninger og en samlet forståelse af, hvad der er praktisk muligt.

Den maritime industri står allerede centralt i udviklingen af de teknologier, der skal bringe skibsfarten videre. Det gælder energieffektivitet, brændstoffer, motorteknologi, målemetoder, emissionsteknologi og design.

Nu handler det om at omsætte den styrkeposition til indflydelse. For globale regler bliver ikke bedre af sig selv. De bliver bedre, når de bygger på teknisk indsigt, fair konkurrence og løsninger, der kan fungere på rigtige skibe i rigtig drift.

Det er den opgave, der venter frem mod de kommende IMO-møder. Danske Maritime arbejder fortsat for en ambitiøs, global og gennemførlig regulering, der både understøtter den grønne omstilling og giver virksomhederne klare rammer at investere og udvikle efter.