Sådan kan en maritim profil styrke den kommende EPX
Med den kommende EPX, som åbner for de første elever i 2030, ser Det Blå Danmark gode muligheder for at udvikle en stærk maritim profil.
En maritim EPX kan give unge en praksisnær og virkelighedsorienteret introduktion til nogle af de vigtigste temaer i den maritime branche. Undervisningen kan tage afsæt i emner som teknologi, grøn omstilling, energi, global handel og transport samt de mange karriereveje, der findes i Det Blå Danmark.
Danske Rederier, Danske Havne og Danske Maritime har i fællesskab udarbejdet et oplæg til, hvordan en maritim EPX-profil kan se ud. Målet er at skabe en uddannelsesretning, der kombinerer teoretisk viden med konkrete problemstillinger fra erhvervslivet og giver eleverne indsigt i en branche med stor betydning for både Danmark og den globale udvikling.
Den maritime profil skal bidrage til at styrke interessen for maritime og tekniske uddannelser og samtidig give unge et bedre grundlag for at vælge en fremtidig karriere inden for Det Blå Danmark.
Klik her for mere information om Maritim EPX.
