Del:

Corona: Straksudbetaling af lønkompensation

 

Erhvervsministeren har i dag meddelt, at 90 pct. af de ansøgere, der er godkendt til lønkompensation, kan forvente at modtage deres berettigede beløb før d. 1. maj – dvs. i denne uge.

– Det håber jeg, vil give ro i maven hos de mange virksomheder, som skal udbetale løn til deres dygtige medarbejderne. Selvfølgelig vil der være nogle ansøgninger, hvor vi bliver nødt til at følge op eller dobbelttjekke oplysninger, men dem regner vi med at være færdige med i midten af maj, siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Dette er en stor lettelse for mange virksomheder. Hjælpepakken har været kritiseret for sen udbetaling af ansøgte beløb, så overlevelse i krisen bliver yderligt vanskelig for mange virksomheder. Det samme gælder ordningerne for kompensation for tabt omsætning og støtte til faste omkostninger.

Hidtil har Erhvervsministeriet behandlet 20.000 ansøgninger om lønkompensation. Ordningen kan udbetale 75-90 pct. af lønnen, dog max. 30.000 kr. per måned.

Læs yderligere detaljer om hjælpepakker og udbetalinger på Erhvervsministeriets hjemmeside: https://em.dk/nyhedsarkiv/2020/april/covid-19-erhvervsminister-saetter-turbo-paa-udbetalinger-forventer-9-ud-af-10-faar-loenkompensation-inden-1-maj/