Del:

Corona: Udskydelse af momsbetalinger og B-skat for SMV’er

 

Regeringen har netop udsendt en pressemeddelelse hvor man forslår at udskyde momsbetalingerne for små og mellemstore virksomheder samt udskyde fristen for betaling af B-skat for at sikre en forbedret likviditet hos små og mellemstore danske virksomheder.

Konkret foreslår regeringen at udskyde momsbetalingen for små og mellemstore virksomheder ved at sammenlægge to afgiftsperioder. Det betyder, at betalingsfristen for den første afgiftsperiode udskydes, så den svarer til betalingsfristen for den anden afgiftsperiode. Små virksomheder skal dermed først betale moms den 1. marts 2021, mens mellemstore virksomheder først skal betale den 1. september i år.

Derudover foreslår regeringen at udskyde betalingsfristen for B-skat. Det vil især styrke likviditeten for selvstændigt erhvervsdrivende. Konkret betyder det, at den betalingsfrist, som ellers lå den 20. april, flyttes til den 20. juni, mens fristen den 20. maj udskydes til den 20. december.

Forslaget 3. behandles i morgen tirsdag i Folketinget og ventes vedtaget.

Forslaget kan læses på
https://www.skm.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/2020/marts/smaa-og-mellemstore-virksomheder-faar-en-markant-forbedring-af-deres-likviditet

I kan løbende følge Danske Maritimes opdateringer angående Corona på følgende link. https://danskemaritime.dk/information-om-corona/