Finanslov 2024 – et maritimt overblik

Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til finanslov. Betragtet fra den maritime industri – hvis virksomheder fordeler sig over hele Danmark med datterselskaber i mange andre lande – rummer forslaget flere elementer, som kan få positiv betydning.

Her et kort overblik med afsæt i maritime interesseområder:

Den grønne omstilling

• I finanslovsforslaget afsættes de kommende tre år 100 mio. kr. årligt til grøn omstilling af tung vejtransport samt i alt 90 mio. kr. til mere vedvarende energi på land. Danske Maritime havde gerne set tilsvarende øremærkede midler til skibsfarten, men glæder sig over, at der afsættes en mere generel ramme til grøn omstilling. Til denne ramme afsættes yderligere 400 mio. kr. til udmøntning i årene 2024-2027, som kommer oveni finanslovsforslagets øvrige initiativer samt det grønne råderum, som allerede er prioriteret til større og længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø.
• Samtidig tilføres Klimarådet flere midler, så grøn omstilling og øget bæredygtighed inden for skibsfart forhåbentlig også i den sammenhæng vil få en øget opmærksomhed.

Forskning

• Regeringen foreslår at prioritere i alt 21,0 mia. kr. til forskning i 2024, herunder 3,2 mia. kr. på forskningsreserven. Det samlede offentlige forskningsbudget udgør 28,7 mia. kr. i 2024, hvilket svarer til 1 pct. af BNP. Der kommer forhandlinger om fordeling af forskningsreserven for 2024 hen over efteråret, hvor Danske Maritime håber på øremærkede midler til maritim forskning.
• Foreningen arbejder desuden på at få en selvstændig maritim forskningsstrategi i lighed med andre prioriterede områder.

Reserve til forhandlinger om finansloven

• Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på ½ mia. kr. årligt i 2024-2027 og foreslår, at midlerne prioriteres til yderligere løft af den grønne omstilling og velfærd.

Uddannelse, beskæftigelse og bosætning i landdistrikter

• Der afsættes 200 mio. kr., som skal gøre det mere attraktivt at bo på landet. Disse skal blandt andet styrke udkantsgymnasier, erhvervsuddannelser og VUC samt udrulle mere bredbånd til yderområderne og understøtte landbyfornyelse.

• Det samlede løft til erhvervsuddannelserne er på ca. 1,8 i de kommende tre år stigende til ca. 0,9 mia. kr. årligt fra 2030.
• Muligheden for at få forhøjet dagpengesats på 110 pct., mens man tager en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft, bliver gjort permanent. Til det afsætter regeringen 230 millioner kroner i 2024 og omtrent 300 millioner kroner årligt de efterfølgende år. Ordningen omfatter personer over 30 år, der er faglærte eller ufaglærte med en forældet uddannelse.
• Der afsættes 51 millioner kroner årligt til det såkaldte landevejsprincip de næste fire år, så det koster det samme at benytte færge som at benytte vejnettet.
• Befordringsfradraget hæves med 100 millioner kroner årligt de næste fire år for at gøre det billigere at bo på landet og køre efter jobbet.

Under ét vurderer Danske Maritime, at initiativerne vil kunne bidrage positivt til dels at få uddannet flere fra de meget efterspurgte tekniske uddannelser og dels at få nok kvalificeret arbejdskraft også til yderområderne. Allerede i dag er manglen på arbejdskraft i den maritime industri bekymrende høj, og med mange erfarne medarbejdere på vej mod pensionsalderen, bliver problemet kun større. Danske Maritime vil derfor gerne rose den bredspektrede indsats for at skabe en god balance mellem land og by samt imødekomme virksomhedernes behov for flere med en erhvervsrettet uddannelse.

Styrkelse af Udenrigstjenesten

• De næste fire år skal udenrigstjenestens budget styrkes med 12 procent, svarende til 500 mio. kr. til næste år og henholdsvis 600, 700 og 800 mio. kr. de efterfølgende år. Udenrigstjenesten og de danske ambassader varetager Danmarks internationale interesser og medvirker blandt andet til eksportfremstød.
• I denne forbindelse har Danske Maritime netop givet input til Folketingets kommende forhandlinger om en ny iværksætterstrategi, hvor foreningen peger på, at der bliver gjort et rigtig godt stykke arbejde rundt i verden, men at de meget høje gebyrer, som danske virksomheder betaler for at deltage i eksportfremstød, er yderst uhensigtsmæssige. Staten bør ikke tjene på, at danske virksomheder søger at øge dansk eksport, og på den baggrund håber Danske Maritime, at den nye økonomiske saltvandsindsprøjtning til Udenrigstjenesten både kan skrue op for indsatsen på vigtige eksportmarkeder og samtidig gøre det markant billigere eller helt gratis for danske virksomheder at deltage i relevante aktiviteter.

Iværksætteri

• Til ovennævnte kommende iværksætterstrategi afsættes 300 millioner kroner i 2024 voksende til 450 millioner i 2027. Strategien skal forhandles hen over efteråret og skal blandt andet gøre det lettere for danskerne at investere i iværksættervirksomheder, mere attraktivt at være iværksætter uanset køn og lettere at tiltrække kapital. Der vil også blive set på mulige skattelettelser eller andre initiativer, der kan bidrage positivt.

Læs den kortfattede udgave af finanslovsforslaget for 2024 her: Fremtidssikring af Danmark – finanslovforslaget 2024 (fm.dk)