Hjem > Nyheder > Forlængelse af lønkompensationsordning
15. januar 2021

Forlængelse af lønkompensationsordning

I kølvandet på forlængelsen af de skærpede coronarestriktioner er regeringen og arbejdsmarkedets parter blevet enige om at forlænge lønkompensationsordningen frem til foreløbigt den 7. februar 2021.

Med forlængelsen genindføres muligheden for, at virksomhederne kan varsle ferie for den enkelte lønmodtager svarende til én feriedag optjent efter ferieloven eller én afspadseringsdag med løn eller – hvis medarbejderen ikke har tilstrækkelig ferie eller afspadsering svarende til en dag – afholde tjenestefri i én dag uden løn pr. lønkompenserende måned (28 kalenderdage), når medarbejderne er hjemsendt på lønkompensation.

Frem til og med den 7. februar vil det særskilt gælde, at lønmodtagere skal bidrage med én feriedag for de første 21 kalenderdage ordningen forlænges med. Lønmodtagere kan maksimalt pålægges at bidrage med fem feriedage mv. i perioden.

Med aftalen sikres en omstillingsperiode på syv dage, når de skærpede restriktioner ophører, og lønkompensationsordningen ophører. Alle øvrige betingelserne for den forlængede ordning er de samme som i den lønkompensation, der har kørt hen over jul og nytår, og som gælder i alle brancher.

Aftalepartnerne mødes igen primo februar 2021 for at gøre status for ordningen.

Aftalen om forlængelsen af lønkompensation – klik her.

Læs mere om