Hjem > Nyheder > Forlængelsen af lønkompensationsordningen samt kompensation for faste omkostninger frem til d. 8. juli er nu trådt i kraft
4. juni 2020

Forlængelsen af lønkompensationsordningen samt kompensation for faste omkostninger frem til d. 8. juli er nu trådt i kraft

 

Forlængelsen af lønkompensationsordningen samt ordningen om kompensation for faste omkostninger er nu trådt i kraft, og der er åbnet for, at virksomheder nu kan ansøge om kompensation for perioden frem til og med d. 8. juli 2020.

Lønkompensationsordning
Lønkompensationsordningen er som tidligere udmeldt forlænget frem til d. 8. juli 2020. Den samlede periode, man kan søge om lønkompensation for, er således d. 9. marts til d. 8. juli 2020. Hvis en virksomhed allerede har ansøgt om lønkompensation, og ansøgningen er behandlet og godkendt, kan der nu søges om forlængelse. Fristen for at ansøge om udbetaling af lønkompensation er d. 31. juli 2020, og ansøgningen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Ansøg eller søg om forlængelse her: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Loenkompensation#tab1

Kompensation for faste omkostninger
Ordningen om kompensation for faste omkostninger er forlænget til d. 8. juli 2020, og der er nu åbnet for ansøgninger til den fulde periode. Den samlede periode, det er muligt at modtage kompensation for, vil således være på fire måneder. Ansøgning om kompensation for faste omkostninger skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest d. 31. august 2020. Ansøg her: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/omkostningskompensation#tab1

Læs mere om