Maritim sommerlæsning – den maritime udvikling i Europa. Vækst, geopolitik og ny regulering

Det har været et spændende år i den europæiske maritime industri, hvor både Danmark og vores kollegaer i de øvrige europæiske industrier har travlt og sammen bidrager til den grønne omstilling af den globale skibsfart.

Men krigen i Ukraine er desværre stadig aktuel og fylder derfor meget. Krigen har bragt et øget fokus på oprustning af blandt andet Søværnet, hvor regeringen lægger op til en markant opgradering foretaget i Danmark. Så også den militære skibsbygning og vores sikkerhed og forsyningssikkerhed er kommet meget i fokus de senere år.

I det følgende kan du læse mere om Danske Maritimes arbejde i europæiske fora, som bidrager til at forbedre den danske maritime industris konkurrenceevne, vores rammevilkår og vores mulighed for også at stå stærkt på tværs af Europa.

Den fortsatte kamp i Ukraine

Den globale dagsorden sætter i denne tid et markant aftryk på Europa. Ruslands krig mod Ukraine er fortsat det dominerende tema, men også den geopolitiske usikkerhed i andre dele af verden skaber udfordringer. Samlet set har dette medført, at forsvars- og sikkerhedspolitik nu har en helt anden vægt i Europa end før invasionen i februar 2022.

Selv om EU har sat foden ned overfor Rusland med sanktioner og har igangsat oprustning, er der langt fra ro på situationen. Rusland har været langt hurtigere end EU til at omstille til krigsøkonomi – og til at øge produktionen af forsvarsmateriel og især ammunition. Det nødvendiggør oprustning i Europa – også på flådeområdet, hvor der nu i flere lande er programmer for nye orlogsskibe. Dette skaber kommercielle muligheder for danske leverandører af maritim forsvarsteknologi.

Samtidig nødvendiggør søkrigen i Sortehavet samt konflikten ud for Yemen, udviklingen af ny forsvarsteknologi i hidtil uset hastighed. I Sortehavet har Ukraine gjort innovativ brug af droner, både sejlende Unmanned Surface Vessels (USV) og flyvende Unmanned Aerial Vehicles (UAV), hvilket har demonstreret drone-teknologiens potentiale og effektivitet. Ved at anvende kamikaze-droner i koordinerede sværme har Ukraine beskadiget og endog sænket en række russiske flådefartøjer, hvilket har ændret magtbalancen i Sortehavet og tvunget den russiske flåde til at trække sig tilbage til baser længere væk. Uden selv at have en nævneværdig flåde, har Ukraine formået at udfordre Ruslands maritime dominans i regionen.

Dette er glædeligt set med danske øjne, men vi skal huske på, at lignende droneteknologi også anvendes andre steder. Fx i Rødehavet, hvor det truer kommerciel skibsfart, og Søværnet i foråret bistod med fregatten Iver Huitfeldt. I det nuværende, geopolitiske lys er det derfor nødvendigt, at der fremover investeres mere i udvikling og produktion af maritim forsvarsteknologi – både fra de europæiske staters og virksomhedernes side.

En aktiv dansk rolle i SEA Europe

Den maritime industri repræsenteres på europæisk plan igennem vores fælleseuropæiske brancheforening SEA Europe, hvor Danske Maritime og flere af foreningens medlemmer deltager meget aktivt i arbejdsgrupper inden for handel, prognoser for skibsbygning, tekniske forhold og social dialog m.v. Det er centralt, at SEA Europe repræsenterer den europæiske maritime industri bredt på tværs af værfts- og udstyrsindustrien, som har stor betydning – både for hinanden, for beskæftigelsen i Europa, for europæisk maritim eksport og maritim teknologiudvikling.

Der er brug for, at EU på en mere målrettet facon kan bakke op om vigtige industrier som den maritime, men det skal ske på EU-niveau og på en hensigtsmæssig og gennemtænkt facon, som styrker konkurrenceevnen uden at skævvride konkurrencen mellem europæiske lande. Derfor har Danske Maritime inviteret de nyvalgte medlemmerne af Europa-Parlamentet et møde i Bruxelles i september, hvor vi vil klæde dem godt på med masser af viden om den danske maritime industri. Vi ser frem til et godt samarbejde med både de nye og de garvede Europa-parlamentarikere og arbejder for, at flere danske Europa-parlamentarikere interesserer sig for den maritime sektor og også gerne går efter pladser i vigtige udvalg som transport (TRAN) samt industri, forskning og energi (ITRE).

Ønske om en sektor-specifik forordning for den europæiske maritime industri

SEA Europe har længe påpeget, at den europæiske maritime industri grundlæggende er udsat for unfair konkurrence i kraft af statslige subsidier i en række store skibsbygningsnationer i Asien. EU er en handelspolitisk sværvægter, men den globale konkurrence er blevet både hårdere og mere skæv, hvilket skal håndteres.

Såkaldt horisontal industripolitik til gavn for alle typer af virksomheder har været EU’s typiske industripolitiske værktøj til styrkelse af det indre marked. Modsat den vertikale industripolitik med fokus på den enkelte værdikæde og en udvalgt industri. Men der ses nu en større tendens til vertikal industripolitik i EU, fordi en række vigtige industrier er kommet under stigende pres.

Ser man på skibsbygning er det tydeligt, at de horisontale tiltag ikke for alvor har kunnet påvirke sektoren på en positiv facon. Det skyldes primært, at oceangående skibe normalt ikke importeres til Europa. De besejler Europa. Det medfører, at det er svært at anvende de horisontale handelspolitiske instrumenter til at beskytte skibsbygningsindustrien.

Det er derfor positivt at Det Europæiske Råd d. 24. maj opfordrede EU-kommissionen til at udarbejde en maritim industristrategi, der skal adressere netop denne udfordring. Vi forventer i de kommende år, at man både fra EU’s side og fra medlemslandenes side, vil begynde at føre en mere aktiv industripolitik på det maritime område. Det er vigtigt at have øje for den danske maritime industris og Danmarks interesser i den forbindelse.

En forordning skal sikre, at EU anerkender den maritime industris væsentlige betydning, tager reelle hensyn til den globale konkurrence, som industrien arbejder under, og som allokerer midler til at fremme innovation og udvikling i industrien. Derudover drøftes det, om fx cabotage-regler, statsstøtte og anti-dumping skal indgå. Sidstnævnte finder Danske Maritime principielt ikke er den rette vej at gå.

Både Danmark og de øvrige lande ser det som vigtigt at få bygget flere af vores egne skibe i Europa, at få styrket positionen som frontløber på nye, grønne maritime teknologier, at få øremærkede midler til forskning, udvikling og innovation samt at få sikret hjælp også til implementering af nye teknologier. Andre vigtige emner er behovet for arbejdskraft med de rette kompetencer, som i takt med øget grøn omstilling og digitalisering ændrer sig. Hertil kommer nødvendigheden at sikre en konsekvent håndhævelse af de nye, skrappere krav til skibene. Danske Maritime ser også et behov for at drøfte de økonomiske rammebetingelser ift. lån og finansiering.

Klimabeskatning på varer fra tredjelande indfases

Med den såkaldte Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) lagde EU i efteråret afgifter på importerede varer med en markant CO₂-udledning fra tredjelande. Formålet er at skabe lige vilkår for konkurrencen mellem produktionsvirksomheder i EU og resten af verden ved at beskatte billigere varer produceret med højt CO₂-aftryk fra ikke-europæiske lande. Samt naturligvis ønsket om en mere bæredygtig produktion både i og udenfor Europa. Reglerne omfatter cement, elektricitet, gødningsstoffer, visse varer af jern, stål og aluminium samt brint.

Den første fase af den nye klimabeskatning løber til og med 2025, og importører skal nu indberette emissionsdata for deres vareimport kvartalsvist. Inden for EU betaler mange af produktionsvirksomhederne i dag CO₂-afgifter, men særligt tunge industrier som fx cementproduktion har særregler for at undgå, at produktionen flytter til andre verdensdele. Dette bliver dog gradvist afviklet frem mod, at CBAM er fuldt indfaset i 2034, og importører vil i næste fase skulle betales en importafgift svarende til forskellen mellem tredjelandets CO₂-beskatning og ETS-kvoten.

Udvidelse af emissionshandelssystemet og forberedelse til FuelEU Maritime

EU’s emissionshandelssystem (EU ETS) er et centralt redskab i klimapolitikken og et af verdens største systemer for handel med emissioner. Sidste sommer forpligtede IMO sig til nye mål for reduktion af drivhusgasemissioner, og EU’s indsats afgørende vigtigt for at nå målsætningerne.

Fra januar i år blev EU ETS udvidet til nu også at omfatte drivhusgasemissioner fra alle store skibe på over 5.000 bruttotonnage, som anløber EU-havne – uanset flagstat. Systemet dækker 50 pct. af emissionerne fra rejser, der starter eller slutter uden for EU, og 100 pct. af emissionerne i og imellem EU-havne. Emissioner fra søtransport er en del af det samlede ETS-loft, som reduceres over tid for at sikre, at alle ETS-sektorer bidrager til EU’s klimamål. Dette vil fremme energieffektivitet, lavkulstofløsninger og reduktion af prisforskellen mellem alternative brændstoffer og traditionelle maritime brændstoffer.

Derudover er også FuelEU Maritime på trapperne per 1. januar 2025. En forordning som skal bidrage til at regulere andelen af vedvarende og lavemissionsskibs-brændstoffer i brændstofblandingen inden for international søtransport i EU. Formålet er at sikre introduktion af grønne brændstoffer, og der kommer krav om opgørelser over den årlige drivhusgasintensitet og livscyklusanalyser. EU ønsker desuden en øget udbredelse og anvendelse af landstrøm.

Nyheden tager afsæt i Danske Maritime årsberetning 2023/24