Maritim sommerlæsning – Grøn, maritim teknologi og en udvikling i ekspresfart

Jo højere krav – jo højere tempo i den grønne omstilling. Den teknologiske udvikling inden for skibsfart går utrolig stærkt i disse år, og stigende krav om bæredygtighed driver behovet for både nye og bedre løsninger. Den danske maritime industris innovationskraft er altafgørende for at kunne følge med på det globale marked, og Danmark er – på grund af dygtige virksomheder – blandt de førende lande til at udvikle nye, stærke løsninger.

Danske Maritime deltager i en stribe forskellige fora både internationalt, nationalt, i nordiske fællesskaber samt i EU-regi, hvor vi og vores medlemmer er med til at præge dagsordenen for den teknologiske udvikling. Der er igangsat mange projekter, fx for at fremme brugen af kunstig intelligens, autonomi og beslutningsstøttesystemer. Vi arbejder også fortsat med energieffektivitet, brændstoffer, måleteknologi, genanvendelse, bæredygtighed, ballastvand, ren luft-teknologier og meget andet.

Den grønne omstilling kræver en meget bred indsats. Blandt andet indeholder FuelEU Maritime Regulation Agreement retningslinjer for diverse grønne tiltag på rejsen mod dekarbonisering af skibsfarten, og på tværs af industrien bliver der arbejdet med alle krav i de politiske aftaler.

Stigende brug af robotteknologi og autonomi

Lad os starte på Fyn, hvor arbejdet i Center for Large Structure Production under Erhvervsfyrtårn Fyn skrider frem. Der er kommet godt gang i udviklingsprojektet, der startede i 2022 med SDU for enden af bordet. Der skal etableres nye, store rammer på Odense Havn Lindø, og samarbejdet i LSP skal nytænke skibsbygning og bygge- og energiindustrierne med nye metoder inden for robotteknologi og digitale løsninger.

Målet er at få automatiseret flere processer i produktionen af store strukturer, og Danske Maritime deltager på flere måder i projektet, hvor vi både sidder i bestyrelse og advisory board. Der er gode udsigter til danske offentlige investeringer i skibsbygningsfaciliteter samt skibsbygning, og LSP-projektet giver ny indsigt og uddannelse på flere niveauer med den anerkendte tyske professor Christian Schlette i spidsen. I starten af maj 2024 modtog LSP Ship Factory en bevilling på 47 mio. kr. fra Innovationsfonden til et forskningsprojekt, der skal afklare mulighederne inden for robotteknologi og AI hos danske værfter og virksomheder.

Helt generelt foregår der i disse år et stort udviklingsarbejde inden for skibsautomation og autonomi. Der blev i efteråret også taget hul på et stort nyt EU-støttet autonomi-projekt med dansk deltagelse, som har til formål at nedbringe antallet af ulykker og farlige situationer til søs. Det tværgående projekt AI – NAVIGATOR om optimeret beslutningsstøtte involverer blandt andet forskere ved DTU Elektro, nautiske eksperter ved SIMAC, rederiet DFDS samt Danske Maritime.

Formidling af danske mærkesager

Danske Maritimes medlemmer kan gennem vores tekniske komité tage vigtige emner op, og der drøfter vi blandt andet forhold vedrørende IMO, EU, nationale og internationale myndigheder, krav, love og regulativer. Arbejdet trækker også tråde til SEA Europe, Community of European Shipyards Associations (CESA), Dansk Standard, Ocean Plastic Forum, World Maritime Technology Conference (WMTC) og Skibsteknisk Selskab.

Når vi deltager i de internationale sammenslutninger og fora, er vi med til at sætte dagsordenen. Men det er en balancegang at få de danske ønsker formidlet og samtidig være lydhøre overfor andre landes holdninger, der ikke altid harmonerer med vores egne. På grund af de forskellige interesser er det vigtigt med stærk repræsentation, der varetager de danske virksomheders interesserer.

Spændende aktuelle projekter

På den teknologiske front opstår der hele tiden nye, spændende tiltag. Fx har danske motordesignere arbejdet på at få godkendt ammoniak som fremdrivningsmiddel, så brændstoffet kan bruges til kommerciel søfart. Virksomhederne indgår i forsknings- og udviklingsprojektet Nordic Green Ammonia-Powered Ships (NoGAPS), hvor der arbejdes intensivt på at løse de udfordringer, der kan være. Der skal tages hensyn til både miljø-, sikkerheds-, design-, konstruktions- og arbejdsmiljømæssige forhold, og derfor udvikles der et komplet skibsdesign i projektet for at give vurderingen de bedste betingelser. De indledende studier har vist gode resultater, og projektet er gået videre ind i de indledende design faser. Det endelige design vil blive praktisk anvendeligt, så værfter kan lave konkrete tilbud på bygning.

Et andet projekt vedrører Black Carbon, hvor der i det forgangne år er påbegyndt et fælles projekt i samarbejde med Green Instruments, Teknologisk institut og rederiet MOL. Resultaterne fra dette projekt bruges politisk i IMO til at formulere nye, ambitiøse krav og i praksis til produktudvikling hos medlemmer af Danske Maritime.

Endelige fortsætter det gode projektsamarbejde også ShippingLab, som i foråret fik sikret finansiering til at fortsætte sit vigtige arbejde.  Danske Maritime deltager aktivt og støtter i den forbindelse også DTUs fortsatte arbejde med kurser i Innovation in Engineering, som forhåbentlig vil trække dygtige nye kræfter til vores maritime industri.

Vidste du, at:

• Der er danskdesignet udstyr ombord på så godt som alle oceangående skibe i hele verden.
• Afhængig af skibstypen kan der være mellem 1.000 og 2.500 virksomheder, der leverer udstyr, komponenter og service til et enkelt skib.
• I 2022 blev der investeret i nye skibe for over 960 mia. kr. globalt.
• 70 pct. af et skibs værdi er udstyr.
• Hele 45 pct. af de maritime virksomheder er innovative, mens det kun gælder en femtedel af virksomhederne i den øvrige industri.

 

Nyheden tager afsæt i Danske Maritime årsberetning 2023/24