Ny Kraka-rapport viser signifikante samfundsøkonomiske potentialer ved at bygge offentligt ejede skibe i Danmark

Pressemeddelelse fra Danske Maritime

Hvilken effekt skaber det, hvis Søværnets skibe og landets færger bygges i Danmark? Det spørgsmål dykker rapporten ’Samfundsøkonomiske potentialer ved bygning af nye skibe i Danmark’ ned i, og konklusionerne fra Kraka Economics er bemærkelsesværdige.

Over de næste årtier skal Danmark udskifte et betydeligt antal skibe. Næsten alle Søværnets 59 skibe og over 84 danske færger forventes at skulle udskiftes inden år 2055. Det giver mulighed for at øge og hjemtage mere af den danske produktion af skibe, hvilket kan styrke den maritime industris udviklings- og innovationskraft.

Der er allerede taget et vigtigt skridt for at styrke landets sikkerhed til søs med beslutningen om at bygge nye patruljeskibe i Danmark. Regeringen og aftalepartierne har nu taget hul på den konkrete udmøntning af forsvarsforliget og tilsagnet om at tilføre Forsvaret knap 200 milliarder kroner frem mod 2033. Danske Maritime har på vegne af den maritime industri understreget vigtigheden af en langsigtet skibsbygningsplan og den konkrete udmøntning og delaftale på Søværnets område imødeses nu med stor interesse.

I mellemtiden har Kraka Economics på vegne Danske Maritime foretaget beregninger af, hvordan bygningen af nye færger og flådefartøjer vil kunne bidrage til dansk økonomi, og beskæftigelseseffekterne er markante. Investeringerne vil skabe yderligere 3.000 arbejdspladser i gennemsnit frem mod 2055, hvis skibene (inkl. skrog) bygges, udstyres og vedligeholdes i Danmark. På højdepunktet (i 2045-2055) vil det skabe 4.300 arbejdspladser.

Samtidig er et centralt opmærksomhedspunkt det økonomiske tilbageløb, som skibsbygningen vil afstedkomme. Bruger man et patruljeskib som eksempel, giver dette en værdiskabelse på ca. 1 mia. kr., som kan geninvesteres i forskning, udvikling og innovation på tværs af hele industrien og dansk økonomi. For et nyt patruljeskib vil hele 60 pct. af statens udgifter komme tilbage til statskassen via selskabsskat og indkomstskat, når hele skibet bygges i Danmark, og efterfølgende service og vedligeholdelse er medregnet. Et signifikant tal, som Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime, håber, at Folketinget, Staten og kommunerne vil bide mærke i, når der skal foretages store maritime investeringer:

”Vi efterspørger det, man kunne kalde kloge udbud. På det militære område er det allerede i dag muligt at hjemtage produktion af blandt andet skibsbygning og undtage det fra EU-udbud, fordi det har et sikkerheds- og forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv. Men også på det civile område bør offentlige myndigheder tænke sig godt om, når der skal investeres i nye fartøjer, så der fx stilles krav om danske lærlinge eller Ph.d.er, samarbejde med danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, konkrete kravsspecifikationer, høje klima-og miljøkrav og lignende. Dette ville bidrage til, at opgaven ender i Danmark, hvor vi har en af de mest kompetente industrier i verden, som skaber vækst og udvikling i hele landet. Så prisen på et skib kan ikke stå alene. Der skal tænkes langt mere holistisk, så de samfundsøkonomiske gevinster også spiller en væsentlig rolle, og jeg er utrolig glad for, at vi med denne rapport får belyst de meget store positive effekter, det vil have at bygge flere skibe i Danmark,” siger Jenny Braat.

Rapporten blev i dag præsenteret ved Danske Maritimes årsmøde af Krakas direktør Peter Mogensen. Analysen er udarbejdet med støtte af Den Danske Maritime Fond og kan læses her. Se også kort faktaark her.