Hjem > Nyheder > Ny plan for genåbning i Danmark
23. marts 2021

Ny plan for genåbning i Danmark

Regeringen og resten af Folketingets partier (med undtagelse af Nye Borgerlige) er sent i aftes nået til enighed om en køreplan for, hvordan Danmark kan genåbnes.

Aftalen indebærer en gradvis og delvis genåbning af Danmark frem mod det tidspunkt, hvor alle danskere over 50 år har fået tilbudt en coronavaccine. Dog vil der forventeligt stadig efter dette tidspunkt gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smittebyggende tiltag.

Den samlede rammeaftale om genåbning kan læses her: rammeaftale-om-plan-for-genaabning-af-danmark

Forlængelse af hjælpepakker

Aftalen indebærer desuden en forlængelse af hjælpepakkerne frem til og med 30. juni 2021. Regeringen vil indkalde aftalepartierne og arbejdsmarkedets parter til forhandlinger om udmøntningen heraf.

Aftalen lægger samtidig op til, at hjælpepakkerne skal udfases i takt med, at samfundet genåbnes, men med hensyntagen til de forskellige branchers vilkår. Man vil endvidere bede en økonomisk ekspertgruppe om at komme med anbefalinger til, hvordan sammensætningen og udfasningen af hjælpepakkerne skal designes fra d. 1. juli 2021 og frem – herunder beskrive scenarier for forventningerne til dansk økonomi.

 

Læs mere om