Hjem > Nyheder > Ocean Plastic Forum inviterer til internationalt B2B event
23. oktober 2020

Ocean Plastic Forum inviterer til internationalt B2B event

10 lande deltager allerede i den online speed-dating begivenhed, som den danske organisation Ocean Plastic Forum gennemfører den 3. december 2020.

Målet er at mindske havplastforurening gennem indsamling, sortering, opgradering og genanvendelse af plast i – og på vej til – havet. I de sidste år har Ocean Plastic Forum således udviklet en fuld værdikæde, og flere af Danske Maritimes medlemmer er aktive i arbejdet. Resultaterne peger mod et kæmpestort globalt marked for genanvendt havplastaffald, med hjælp af et cirkulært økonomisk perspektiv.

Ocean Plastic Forum går nu ud globalt og inviterer til online B2B-mødearrangement i december for at opnå mere globalt samarbejde om bekæmpelse af plastforurening af floder og oceaner.

Ideen er: 1) tilmeld dig, 2) vælg deltagere til at mødes online (én efter én), 3) modtag en mødeliste, 4) gennemfør speed-dating møder og forfølg dine mål med dine mødepartnere.

OPF har allerede partnere i 10 lande, heriblandt de store havplast udledere i Sydøstasien, og eventet er en global mulighed for alle virksomheder, der ønsker at deltage i det meget meningsfulde arbejde med at gøre noget håndgribeligt ved den globale havplastforurening.

Registrering her og program her.

Læs mere om