Sommerlæsning: Fremtidens danske forsvar til søs

Sikkerhedstruslen mod Danmark vurderes samlet set som alvorlig og er i de seneste år blevet mere kompleks, fragmenteret og uforudsigelig. Samtidig har Trumps interesse for Grønland skabt sin selvstændige udfordring, og hele forsvarsområdet er fortsat højt oppe på den politiske agenda og har haft stor samfundsmæssig bevågenhed også i det forgangne år.

Dette mærkes også på det maritime område. Øgede geopolitiske spændinger, hybride trusler og voksende risici mod kritisk maritim infrastruktur har betydet, at opbygningen og styrkelsen af Forsvaret har haft et særligt fokus. Udviklingen har tydeliggjort behovet for et robust, fleksibelt og moderne forsvar, der kan håndtere både traditionelle og nye former for trusler.

Voksende behov for tilstedeværelse

Det markant øget trusselsbillede for maritim sikkerhed i Rødehavet, Østersøen og Arktis har over det seneste år lagt et betydeligt pres på Søværnet. Trusselsbilledet er ikke længere begrænset til klassiske militære konfrontationer, men omfatter i stigende grad komplekse hybride angreb, sabotage mod kritisk infrastruktur, cybertrusler samt behovet for hurtig og vedvarende indsats i geografisk spredte og operationelt krævende områder.

I Rødehavet har den fortsatte trussel mod handelsskibe og forsyningslinjer gjort det nødvendigt at opretholde en konstant militær tilstedeværelse for at beskytte internationale handelsruter og sikre den globale forsyningskæde. I Østersøen har der fortsat været en trussel imod den maritime infrastruktur, hvilket har ført til øget tilstedeværelse af NATO-enheder i området, og her har Søværnet også bidraget med kapaciteter til overvågning, beskyttelse og reaktion på hændelser mod denne infrastruktur.

Samtidig har episoder med mulig droneaktivitet over Danmark tydeliggjort, at der er et voksende behov for, at Søværnets kapaciteter i højere grad kan indgå som en integreret del af det nationale forsvar af dansk luftrum. Dette peger på et behov for tættere samspil mellem værnene og en videreudvikling af Søværnets rolle i den samlede nationale sikkerhedsarkitektur.

Arktis har parallelt hermed udviklet sig til et område med stor strategisk betydning. Den voksende interesse fra Rusland og Kina har skærpet behovet for suverænitetshåndhævelse. Herunder evnen til at opdage og følge fremmede ubåde, samt et robust beredskab til rednings- og miljøoperationer i nogle af verdens mest barske, utilgængelige og samtidig sårbare farvande.

Samtidig har det forværrede forhold mellem Vesten og Rusland, samt USA’s voldsomme interesse for regionen ført til, at Rigsfællesskabets ambition om lavspænding er under pres. Denne udvikling har tydeliggjort, at Søværnets nuværende kapaciteter i øget grad er efterspurgte. Evnen til at løse samtidige opgaver i flere regioner er dog begrænset, grundet bl.a. slidt materiel og få kapaciteter til at løse det stigende antal opgaver, som Forsvaret får i Arktis.

Moderniseringen og udskiftningen af Søværnets flåde har i mange år været et centralt fokusområde for Danske Maritime. Søværnet råder over en betydelig andel skibe, som enten har nået eller er tæt på at nå en alder, hvor udskiftning er både nødvendig og uundgåelig. Dette har Danske Maritime gentagne gange fremhævet i forsvarspolitiske sammenhænge. Derfor har organisationen også hilst det velkomment, at der fra politisk side er truffet beslutning om den første del af flådeplanen. Denne omfatter blandt andet anskaffelse af nye miljøskibe, hjemmeværnsfartøjer og kapaciteter til overvågning af kritisk maritim infrastruktur samt interesse for autonome enheder og en forøgelse af antallet af arktiske skibe. Sidstnævnte sker på baggrund af den ændring af patruljeskibsprogrammet, som blev besluttet i begyndelsen af 2025.

Det er tid til at trykke på den store knap

Men vi venter stadig på den største af alle beslutninger: Får den danske maritime industri mulighed for at bygge nye fregatter til Søværnet?

Den beslutning er der stadig ikke opnået politisk enighed om, og alle sten i sagen er ikke bare blevet vendt én gang, men adskillige gange efterhånden. Den lange ventetid har desværre også skabt rum for en del støj i kommunikationen, som har vist manglende kendskab til de faktiske forhold i den maritime industri anno 2026. Det er ærgerligt, for når den maritime industri ikke ryster på hånden og står klar til at skalere op og løse opgaven, så er der ingen grund til at skabe politisk usikkerhed.

Nu er der så afholdt folketingsvalg, hvor der altid sker udskiftning på en lang række politiske poster. Der venter således en ny opgave med at drøfte emnet med den nye forsvarsminister og den øvrige forligskreds. Danske Maritimes anbefaling er dog helt entydig: Første del af flådeplanen og beslutningen om de arktiske patruljeskibe betoner vigtigheden af at designe, bygge og udruste skibene i Danmark i videst muligt omfang.

Dette gælder i høj grad også for fregatterne. Det er er afgørende vigtigt for, at Danmark kan fastholde og styrke sin position inden for den maritime forsvarsindustri, hvilket også er dokumenteret i Erhvervsstyrelsens rapport om Danmarks forsvarsindustrielle økosystem.

I lyset af den stigende usikkerhed om USA’s fremtidige rolle i Europa samt den omfattende oprustning, der finder sted i mange europæiske lande, er det et spørgsmål om national sikkerhed, at Danmark selv har kapacitet til at designe, bygge, udruste og reparere Søværnets skibe i både fred, krise og krig. Krigen i Ukraine har tydeligt vist betydningen af national industriel kapacitet, og mange lande er i disse år i færd med at drage konsekvenserne heraf.

Modernisering af Søværnet er derfor ikke blot en mulighed, men en strategisk nødvendighed. Fremtidens Søværn skal kunne operere effektivt i højintensive konflikter, håndtere hybride trusler og samtidig opretholde en fleksibel og vedvarende tilstedeværelse i Arktis. Det forudsætter nye skibstyper med større rækkevidde og modulære kapaciteter, avancerede sensorer og overvågningssystemer, integration af ubemandede platforme såsom droner og undervandsfartøjer samt en styrket logistisk og bemandingsmæssig struktur, der sikrer udholdenhed i langvarige operationer. Hertil kommer et markant behov for øget cyberresiliens, fordi digitale angreb mod maritime systemer udgør en stadigt voksende trussel.

Global vækst og nye markedsmuligheder

Den internationale forsvarsindustri oplever samtidig en markant vækst, drevet af et øget fokus på lokal produktion, forsyningssikkerhed og strategisk autonomi. EU’s oprustningsplan, Rearm Europe, som blev vedtaget i marts 2025, mobiliserer op mod 800 mia. euro til forsvar over en fireårig periode. Dette skaber både øget konkurrence og nye markedsmuligheder for danske virksomheder.

Denne udvikling kan i høj grad mærkes i den danske maritime forsvarsindustri samt på de danske ambassader i udlandet. Danske Maritime og flere af organisationens medlemsvirksomheder har derfor gennemført fremstød i blandt andet USA og Tyskland med henblik på at promovere den danske maritime forsvarsindustri. Samtidig har Danske Maritime gennem partnerskaber med en række danske ambassader i Asien haft mulighed for at mødes med centrale aktører i regionen for at drøfte mulighederne for at styrke samarbejdet mellem disse og den danske maritime industri.

Interessen for sådanne partnerskaber er stor blandt de danske ambassader, som i stigende grad arbejder aktivt for at åbne og styrke den danske maritime forsvarsindustris adgang til internationale markeder. Dette arbejde støtter Danske Maritime fuldt op om og vil fortsat prioritere at styrke samarbejdet mellem organisationen, den danske maritime forsvarsindustri og de danske ambassader med det klare mål at udnytte de betydelige muligheder, der netop nu tegner sig på dette område.