Styrket dansk forsvar – den maritime industri er klar til at bidrage

”Der er noget, vi skal have indhentet,” fastslog statsminister Mette Frederiksen på det netop afholdte pressemøde, hvor regeringen præsenterede sine planer på forsvarsområdet. Selv om der ikke er konkrete militære trusler mod Danmark, skaber krigen i Ukraine og de geopolitiske spændinger behov for øget oprustning, og for at Danmark i endnu højere grad lever op til sine NATO-forpligtelser.

Derfor skruer regeringen nu op for forsvarsbudgettet med i alt 40,5 mia. kroner i 2024-2028 til fremrykning af investeringer i militære kapaciteter, udvidet og styrket værnepligt og yderligere militær støtte til Ukraine. Dette kommer oveni de cirka 143 mia. kroner fra forsvarsforliget i 2023.

”Vi er nødt til at styrke dansk sikkerhed og forsvar hurtigere end det, vi havde forestillet os,” uddybede forsvarsminister Troels Lund Poulsen og opridsede de fire overordnede mål i dagens udspil:

• Styrket anti-ubådskapacitet: Opbygningen af dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes, og der sikres integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen med henblik på at opdage, lokalisere og bekæmpe fjendtlige ubåde.
• Styrkelse af Hærens 1. brigade til en tung brigade på op til 6.000 soldater – denne råder over kampvogne, droner, luftværn samt panserværn og kaldes ofte for ‘Hærens knytnæve’.
• Pansrede køretøjer til Hærens lette infanteribataljon.
• Anskaffelse af kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer.

Samtidig fremhævede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vigtigheden af en stærk europæisk forsvarsindustri. Her har regeringen for få uger siden i EU også efterlyst en egentlig forsvarsindustriel strategi, hvilket flugter med ønsket fra Danske Maritime og vores europæiske organisation SEA Europe.

I Danmark bliver foråret afgørende vigtigt for de maritime investeringer. I løbet af foråret afleverer Det Nationale Partnerskab for det Maritime Område sine anbefalinger til regeringen. Danske Maritime har spillet en meget aktiv rolle i det analytiske arbejde, og anbefalingerne skal danne grundlag for de kommende drøftelser i forsvarsforligskredsen om de fremtidige investeringer på Søværnets område, hvor forsvarsministeren i sidste uge også lagde op til, at de fire ældre skibe i Thetis-klassen bør udskiftes.

Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime, ser frem til den fortsatte dialog med regeringen:

”Dansk forsvar rykker længere og længere op på den politiske agenda, og det er meget tydeligt at mærke, at regeringen er ambitiøs. Dette stiller krav til os, der skal levere, og vi følger på tværs af den maritime industri de politiske udmeldinger tæt. Sagt uden omsvøb, så kan det tydeligt ses på Søværnets skibe, at Folketinget i mange år ikke har prioriteret Forsvaret i tilstrækkelig grad. Vi er gode til at servicere, vedligeholde og reparere de danske flådefartøjer, men mange af dem har efterhånden en teknologisk alder, som er åbenlyst problematisk. Så vi ser utrolig meget frem til at levere nye, tidssvarende krigsskibe til Søværnet, og jeg håber, at aftalepartierne samtidig giver grønt lys til en langsigtet skibsbygningsplan, så vi kan planlægge rækkefølgen for udskiftning og i bedst mulig grad tilpasse såvel fysiske som medarbejdermæssige kapaciteter,” siger Jenny Braat.

Regeringens udspil skal nu drøftes med forsvarsforligskredsen, som omfatter alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet.