Hjem > Nyheder > Tak til alle for en rigtig god Danish Digital Maritime Day
29. oktober 2020

Tak til alle for en rigtig god Danish Digital Maritime Day

Det er altid svært at kaste sig ud i et nyt format – specielt når man er vant til, at netop samværet og debatten på kryds og tværs er en væsentlig del af et arrangement. For sådan plejer det at være til Danish Maritime Day, med masser af deltagere fra ind- og udland.

Men i år valgte vi at flytte ind i det virtuelle format pga. coronasituation, og Danske Maritime vil gerne sige varmt tak til alle de veloplagte oplægsholdere plus de mange hundrede deltagere fra nær og fjern – samt naturligvis også til vores medarrangører fra Søfartsstyrelsen og Danske Rederier.

På dagen fik vi drøftet nogle af de allermest vigtige ting for hele den maritime branche både i år og i de kommende år. Dels hvordan verdenshandlen og dermed branchen påvirkes af cornakrisen, og hvilke udfordringer der ligger i at holde fast i behovet for grøn omstilling krisen til trods. Derudover blev også fremtidens lederrolle i en globalt orienteret branche sat til debat samt udfordringer med pirateri og den utryghed, dette skaber for søfarende, som i forvejen er udfordret af pandemien.

I løbet af dagen kom mange gode synspunkter og pointer på bordet, og vi håber fra Danske Maritimes side, at alle forlod eftermiddagen med inspiration og nye indsigter.

Så tak og på gensyn.

Læs mere om