Hjem > Nyheder > Tilskud og finansiering til grøn omstilling
1. oktober 2020

Tilskud og finansiering til grøn omstilling

Der er mange gode nyheder for virksomheder med ideer og løsninger til den grønne omstilling og teknologier, der medvirker til CO2 reduktion. Både Danmark og EU stiller meget store beløb til rådighed, som også kan gavne maritime virksomheder.

Hermed det seneste overblik over tilskud og finansieringsmuligheder samt deadlines for ansøgninger:

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond har næste deadline d. 23. oktober 2020.

Alle parter inden for den maritime sektor kan søge om tilskud til teknologiudvikling, uddannelse, kampagner mm til gavn for sektoren.

Projekter opdeles som almennyttige eller erhvervsmæssige. I tilfælde af erhvervsmæssige projekter, der fører til indtjening, omlægges tilskuddet til et favorabelt lån.

Mere information her.

Danmarks Grønne Fremtidsfond

Danmarks Grønne Fremtidsfond er blevet lanceret af regeringen med 25 mia. kr. til fordelagtig finansiering af grønne initiativer. Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond har fået 10 mia kr., og EKF´s andel er 14 mia. kr. Investeringsfonden for udviklingslande, IFU, modtager 1 mia. kr.

Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond investerer i grøn teknologi og omstilling ved at yde lån og garantier. Dette kunne være til energieffektivitet ombord eller i produktionen, Power-to-X mm. Den Grønne Investeringsfond er en del af Vækstfonden.

Mere information her. Og her.

EKF, Eksportkreditfonden, er statens finansieringsfond, som støtter eksporterende virksomheder ved at yde lån og stille garantier ved forretninger i udlandet. Det store ekstra beløb er til grønne initiativer i udlandet, som indeholder danske leverancer.

Mere information her.

Horizon 2020
I Horizon 2020 er der offentliggjort et nyt arbejdsprogram, der kan have interesse for parter i den maritime sektor, idet der skal uddeles tilskud til projekter inden for batterier, cirkulær økonomi og landstrøm. Der er deadlines i januar 2021 og april 2021.

Mere information om det samlede arbejdsprogram her.

For en drøftelse af mulighederne i EU eller Danmark kontakt forretningsudvikler Niels Freese, nif@danskemaritime.dk, tlf. 42 14 95 28

Læs mere om