Nyt fra Danske Maritime – juni 2016
Leder: 6,9 mia. kr. i skat fra maritim industri giver råd til velfærd
Af Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime
Danske Maritime: Gå efter bruttoværditilvækst og jobs i vækstteamet
Danske Maritime opfordrer regeringens vækstteam for Det Blå Danmark til fokus på økonomisk vækst og arbejdspladser her i landet.
”Det er vigtigt, at det kommende års arbejde kommer til at afspejle vækstpotentialet for hele Det Blå Danmark. Derfor bør vi fokusere på initiativer, der kan skabe reel økonomisk vækst og reelle danske arbejdspladser,” siger Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime, efter det første dialogmøde med regeringens nye vækstteam for Det Blå Danmark den 23. juni 2016, hvor organisationer og andre var inviteret til at præsentere deres synspunkter
Læs mere
Marinehjemmeværnets skibe bliver på danske værfter
Fem danske værfter er blevet prækvalificeret til at vedligeholde Marinehjemmeværnets 30 skibe for op mod 100 mio. kr. Forsvarsministeriets afgørelse er en sejr for de danske værfter og Danske Maritime, der dog hellere ser et rent dansk udbud end et EU-udbud.
”Vi er glade for at se, at kun danske værfter er prækvalificeret. Signalet er, at det skal være danske værfter, der udfører opgaven, så vi fastholder kompetencerne i Danmark,” siger adm. direktør i Danske Maritime, Jenny N. Braat.
Dermed er der sat et delvist og foreløbigt punktum i en af de mest bøvlede udbudssager i forsvaret længe.
Læs mere
Ny planlov giver fortrinsret til maritim industri i havne
Danske Maritime arbejder for, at maritime produktionsvirksomheder får førsteprioritet i alle danske havne, dvs. også i de havne, hvor der i dag bygges boliger meget tæt på produktionsvirksomhederne.
Regeringen indgik den 9. juni 2016 en aftale om modernisering af planloven med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Et af hovedelementerne i aftalen er at skabe nye udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder i hele Danmark, herunder bl.a. i havneområder.
Læs mere
Danske Maritime-besøg fra OECD trak opmærksomhed
OECD-cheføkonom Barrie Stevens var inviteret til København af Danske Maritime, hvor han gennemgik sin rapport, der spår vækst til den havbaserede økonomi.
Foran en række toneangivende virksomheder og organisationer i Det Blå Danmark kunne Barrie Stevens den 20. juni 2016 fremlægge hovedbudskaber fra rapporten ’The Ocean Economy in 2030’.
Læs mere
Klasseselskaber åbner flig for at drøfte maritim industris ønsker
Mens de europæiske klassifikationsselskaber hidtil kategorisk har afvist at gøre det enklere og billigere at få godkendt produkter, gav et evalueringsmøde 9. juni 2016 i Oslo forhåbning om, at ønskerne dog vil blive drøftet.
Selvom mødets primære formål var at få drøftet mere tekniske aspekter af de i EU anerkendte klassifikationsselskabers arbejde med at skabe et regime for gensidig anerkendelse inden for skibsklassifikation, skabte mødet forhåbning om fremskridt på en række områder af væsentlig betydning for den europæiske maritime industri.
Læs mere
Det Blå Danmark på Folkemødet 2016
Sammen med Danske Havne og Danmarks Rederiforening deltog Danske Maritime på det politiske Folkemøde på Bornholm, der fandt sted den 16.-19. juni 2016. Det Blå Danmark satte skarpt fokus på vækst og beskæftigelse i branchen, og med Postbåden Peter som ramme stod de tre foreninger for 10 debatter og underholdende indslag i Allinge.
Flere hundrede folkemødedeltagere sang med fra kajen, da justitsminister Søren Pind og MF Mogens Jensen sang sømandsviser. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen dystede mod formand for SF Pia Olsen Dyhr i en omgang ’Sænke Slagskibe’, hvor politikerne dystede ved at svare på spørgsmål om den maritime industri.
Danske Maritime satte fokus på to af foreningens kernesager uddannelse og Søværnets EU-udbud.
Læs mere
Billeder fra Folkemødet 2016
Vi har samlet lidt billeder fra Det Blå Danmarks deltagelse på Bornholm
Se billeder
Maritim elektronik undgår kinesisk lovbesvær
Elektrisk og elektronisk udstyr til brug om bord på skibe er fortsat undtaget fra ny kinesisk lov om elektrisk udstyr (China RoHS2).
For at undgå unødvendige administrative byrder for danske maritime virksomheder, der eksporterer eller sælger elektrisk eller elektronisk udstyr til skibsbygningsindustrien i Kina, har Danske Maritime igennem et stykke tid arbejdet målrettet på at få de kinesiske myndigheder til at bekræfte, at skibe og elektronisk udstyr, der anvendes om bord på skibene, fortsat vil være undtaget under e n ny, revideret version af den kinesiske lovgivning om elektrisk og elektronisk udstyr (China RoHS2).
Læs mere
Danske virksomheder på maritim kongres i Polen
Flere danske eksportvirksomheder samt Danske Maritime deltog 8.- 10. juni 2016 i Fjerde Internationale Maritime Kongres i Stettin, Polen.
Læs mere
Vi skal have skabt et blåt DNA i erhvervsuddannelser
Den maritime industri har behov for at få løftet erhvervsuddannelserne og få flere praktikpladser. Det blev drøftet på et medlemsmøde hos Danske Maritime den 15. juni 2016.
Danske Maritime har i forbindelse med projektet ”Fremtidens Maritime Håndværker” afholdt medlemsmøde om de tekniske erhvervsuddannelser i den maritime industri onsdag d. 15. juni 2016.
Læs mere
Politikerstøtte til jobs hos Alfa Laval
Problemet med at skaffe nye gode medarbejdere blev det centrale emne, da fem folketingspolitikere besøgte Alfa Laval i Aalborg i mandags.
”Vi savner især maskiningeniører. Vi er en international virksomhed og har senest ansat ingeniører fra bl.a. Portugal, Indien og Kina,” lød det fra Lars Skytte, vice president for Alfa Lavals Marine & Diesel Division.
Han efterlyste blandt andet ingeniører, som ikke var alt for specialiserede, men mere generalister.”Så vi bedre kan forme dem selv,” som han sagde.Det affødte en kommentar fra folketingsmedlem Karin Gaardsted (S) om, at der nok er for mange ’fancy’ uddannelseslinjer.
Læs mere
Nyt fra medlemmer
Karstensens Skibsværft tæt på milliard i omsætning
MAN leverer hidtil største motor
Wärtsilä Lyngsø Marine fik stabilt 2015
Scanel i ambitiøs offshore-sasning
Gennembrud for Alfa Lavals nye NOx-system
OMT lander kinesisk containerordre til CMA CGM
Vestergaard Marine får ny CEO
C.C.Jensen sætter overskudsrekord
DESMI Ocean Guard får ny ballastvand-certificering
VIKING omorganiserer
Kalender
16.-19. juni 2016: Danske Maritime repræsenterer sammen med Danmarks Rederiforening og Danske Havne Det Blå Danmark på Folkemødet, som afholdes i Allinge på Bornholm. Det Blå Danmark er at finde på Postbåden Peter i Allinge inderhavn på kajplads H8.
4.-8. september 2016: PRADS’2016 i København. PRADS står for practical design of ships and other floating structures. Medlemmer kan få rabat ved tilmelding senest 1. juli 2016. http://www.prads2016.dk/
27.-30. september 2016: Erhvervsdelegation til USA med Kronprinsparret. Tilmeldingsfrist for maritime virksomheder er 1. juni 2016. https://danskemaritime.dk/da/information-og-presse/nyheder/1356-tag-med-danske-maritime-pa-erhvervsfremstod-i-usa
26.-27. oktober 2016: Danish Maritime Technology conference, Lokomotivværkstedet i København, arrangeret af Danske Maritime og medlemmer. Program er undervejs.
Kurser i finansiering fra Danske Maritime
Danske Maritime udbyder nu to kurser i eksportfinansiering; et grundkursus og et udvidet kursus. De afholdes fra ultimo august til medio oktober 2016. På kurserne vil der blive fokuseret på at give deltagerne en grundig forståelse af risici i forbindelse med salg til udenlandske købere, samt hvorledes de kan undgås eller minimeres ved brug af den rette struktur på forretningen og anvendelse af egnede eksportfinansieringsløsninger.
