Verdens bedste nyheder i blåt

I mange år har vi set skriften på væggen: Vi mangler teknisk uddannede medarbejdere i den maritime industri, og alt tyder på, at manglen kun vil stige i de kommende år. Det er den direkte årsag til, at vi hos Danske Maritime har skruet gevaldigt op for vores rekrutteringsindsats, ligesom vi kontinuerligt har gentaget over for vores folkevalgte politikere, at der skal sættes ind nu, hvis vi ikke skal miste det stærke fundament, vi som maritim nation står på. For mulighederne er mange, men det kræver adgang til det rigtige antal medarbejdere med de rigtige kompetencer.

Når man som os har teknisk uddannet arbejdskraft – på alle uddannelsesniveauer – øverst på ønskelisten, har det ikke skortet på dårlige nyheder over de seneste mange år. Men som den opmærksomme læser vil have opdaget, indikerer overskriften på dette indlæg, at der er gode nyheder at spore. Og det er også ganske vist. For når vi i så mange år har kæmpet mod den alarmerende udvikling, er det også på sin plads, at vi stopper op og glæder os over, at der faktisk er ting, der begynder at rykke. Det giver os troen på, at det, vi gør, virker, og håbet om, at vi lykkes med vores mission om at sikre vores virksomheder de bedste muligheder for at skaffe den nødvendige arbejdskraft – ikke bare nu, men også om 5, 10, 15 og 20 år.

De dårlige nyheder først
Men ingen roser uden torne, så inden vi for alvor vender blikket mod de gode nyheder, er det nødvendigt først at rette opmærksomheden mod de dystre udsigter for en lille stund.

De tekniske fag er nemlig i stor stil blevet valgt fra af de unge igennem længere tid. Særligt skidt har det stået til på erhvervsuddannelsesområdet, hvor de tekniske retninger langt fra trækker det antal elever, som vi har brug for i industrien. Med udgangspunkt i DREAM’s socioøkonomiske fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse har Dansk Arbejdsgiverforening i en nylig udmelding konstateret, at antallet af faglærte står til at falde med 150.000 frem mod 2030. En væsentlig årsag skal findes i den demografiske udvikling, for en meget stor del af den faglærte arbejdsstyrke forventes at gå på pension hen over de næste 10 til 15 år. Men den lave tilgang til en række erhvervsuddannelser igennem de seneste år er også en del af forklaringen på den dystre fremskrivning.

Også på andre områder har udviklingen været alarmerende i længere tid, for interessen for STEM-fag (Science, Technology, Engineering og Mathematics) har været for nedadgående i mange år. Det betyder, at der bliver længere mellem fx ingeniører inden for flere vigtige retninger. Ifølge IDA vil Danmark i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater inden for ingeniørvidenskab, teknik og it. På det maritime område har det desuden i en årrække været et problem, at det simpelthen ikke var muligt at blive undervist i visse maritimt specialiserede fag på landets universiteter – på trods af, at den danske maritime industri årligt ville kunne aftage i omegnen af 100 nyuddannede ingeniører med maritime specialer.

Med andre ord er der virkelig brug for gode nyheder, for kurven skal knækkes – og det haster. Og derfor er det også særdeles positivt, at sensommeren har budt på flere af slagsen.

Flere kvinder får øjnene op for den maritime industri
Det er ingen hemmelighed, at kvinderne er få i vores sektor. Under 20 pct. af de ansatte i den maritime industri er kvinder, og for så vidt angår medarbejdere med en teknisk uddannelse, er andelen af kvinder kun omkring 7 pct. Men vores industri er ikke bare for mænd, den er for alle. Det gør vi en meget stor indsats for at vise de yngre generationer – både igennem samarbejder med gode initiativer som Boss Ladies og Engineer the Future, men også i vores egne aktiviteter og kommunikation. Vi er så heldige, at vi har nogle inspirerende og dygtige unge kvinder i vores industri, som gerne stiller op, når vi besøger skoler, laver inspirationsfilm eller noget helt tredje. At de gør det, har en kæmpe værdi, for der er intet, der er så effektivt som gode rollemodeller, de unge (kvinder) kan spejle sig i.

Og hvis vi kigger konkret på nogle af de maritime uddannelser, ser vi faktisk en tendens til, at flere kvinder kigger vores vej. Således kunne de maritime uddannelsesinstitutioner for nyligt melde om en fremgang i antallet af optagne kvinder på hele 67 pct. fra 2022 til 2023. Det er noget, der vækker glæde i den maritime industri, som har brug for alle de talenter, vi kan få – kvinder som mænd og alt derimellem.

Indrømmet, tallet viser en tendens, hvor vi er gået fra få til flere kvinder – men stadig ikke mange. Alligevel er tendensen klar, også når man dykker lidt længere ned i tallene. Og de vidner om en branche – og en række uddannelser – i udvikling.

En af de maritime uddannelser, der er høj efterspørgsel på i den maritime industri, er maskinmesteruddannelsen. På Maskinmesterskolen i København var godt 7 pct af de studerende, der startede på maskinmesteruddannelsens 1. semester i august 2023, kvinder. 7 pct. lyder måske ikke af alverden, men sammenligner man med vinteroptaget 2023, hvor under 2 pct. var kvinder, og sommeroptaget 2022, hvor færre end 1 pct. var kvinder, så er det faktisk en ret bemærkelsesværdig stigning.

Også på MARTEC i Frederikshavn går tendensen mod flere kvinder, der påbegynder maskinmesteruddannelsen. Her var ca. 10 pct. af de studerende, der startede på maskinmesteruddannelsens 1. semester i august 2023, kvinder. Det samme gjorde sig gældende i vinteren 2023, men i 2022 var kun ca. 3,5 pct. af de studerende, der startede på maskinmesteruddannelsens første semester – såvel vinter som sommer, kvinder.

Dykker vi ned i et par andre uddannelser, er det værd at bemærke, at 25 pct. af de studerende, der netop er startet på MARTEC’s nye skibsingeniøruddannelse, er kvinder. Også skoleskibene er værd at fremhæve, når vi taler om kønsdiversitet. Såvel Skoleskibet Danmark som Georg Stage har en ret ligelig fordeling af mænd og kvinder. Det er dog ikke en ny tendens, og det har alle dage været en prioritet for skoleskibene, at kønsfordelingen skulle være nogenlunde lige, for det giver alt andet lige det bedste uddannelses- og arbejdsmiljø. Og når rigtig mange af de unge mennesker, der har været på togter med skoleskibene, efterfølgende finder vej ind i Det Blå Danmark, herunder også den landbaserede maritime industri – er det svært ikke at være begejstret for disse smukke, flydende uddannelsesinstitutioner. Herfra skal der da også lyde en klar opfordring til, at vores folkevalgte på Christiansborg finder penge til at fortsætte skoleskibenes dobbelttogter, som desværre ikke var inkluderet i regeringens ellers på mange måder udmærkede finanslovsoplæg.

Flere gode nyheder i sommerens optagetal
For en industri som den maritime, som i dén grad efterspørger medarbejdere med tekniske kompetencer, er der flere gode nyheder at finde i sommerens optagetal, for optaget på videregående STEM-uddannelser er steget med 5 pct., mens optaget på IT-uddannelserne er steget med 10 pct. På civilingeniøruddannelserne er stigningen hele 11 pct. sammenlignet med sidste år. Desuden er optaget på engelsksprogede udbud steget med 21 pct., hvilket er positivt for en globaliseret industri som vores, der i udpræget grad har brug for international arbejdskraft.

Der er stadig alt for få kvinder, der vælger at tage en uddannelse inden for STEM-fagene. Men også her er der grund til optimisme, for antallet af kvinder, der søger en uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, er steget med 12 pct. siden sidste år., hvilket bestemt også vidner om en positiv udvikling.

Et tiltrængt løft af erhvervsuddannelserne
Et af de udmærkede elementer i regeringens nyligt præsenterede finanslovsoplæg er det massive løft af erhvervsuddannelserne. Regeringen vil afsætte 300 millioner kroner til et løft af erhvervsskolerne i 2024, og beløbet skal gradvist stige til 900 millioner kroner årligt frem mod 2030. Det er et markant, men også et nødvendigt, løft. Igennem mange år har den maritime industri – sammen med andre brancher – tørstet efter flere faglærte, ikke mindst på de tekniske områder.

Det store politiske fokus på erhvervsuddannelserne er ubetinget positivt. For der er væsentlige problemer, der bør tages hånd om, hvis vi for alvor skal dæmme op for manglen på erhvervsuddannede. For få fuldfører en erhvervsuddannelse, ikke mindst inden for de tekniske fag. Mange erhvervsskoler er – og har længe været – pressede på økonomien. De fysiske rammer, herunder udstyr og maskiner, trænger til en gevaldig opgradering på rigtig mange skoler. Så det er bestemt på tide, at vi lægger sparekniven tilbage i skuffen og øremærker midler til netop dette område.

En anden og helt grundlæggende problematik er, at betegnelsen ’erhvervsuddannelser’ dækker over mere end 100 uddannelser, som er vidt forskellige fra hinanden, og som hver især indeholder meget forskellige krav til såvel praktiske som teoretiske kompetencer. Men alligevel omtales erhvervsuddannelserne i flæng som én homogen gruppe af uddannelser. Men en erhvervsuddannelse er ikke bare en erhvervsuddannelse, og der er altså en verden til forskel på at uddanne sig til frisør og til smed. Det er ikke underligt, at det er forvirrende for de unge – lige så vel som det er det for deres forældre, som alt andet lige spiller en væsentlig rolle i de unges uddannelsesvalg.

Det giver sig selv, at forskellige erhvervsuddannelser har forskellige behov. Og det bør man have in mente, når anvendelsen af midlerne til erhvervsuddannelserne skal konkretiseres. Lige så vel som det er nødvendigt at se på, hvilke uddannelser vi som samfund har særligt behov for, at flere kigger i retning af, når pengene skal fordeles.

Der er også store geografiske forskelle i andelen af unge, som tager en erhvervsuddannelse. Børne- og Undervisningsministeriet har for nyligt offentliggjort en opgørelse, der viser, at det især er i de tyndtbefolkede områder af landet, at mange mellem 15 og 35 år tager en erhvervsuddannelse. Det giver god mening, idet mange industriområder – og dermed mange virksomheder, som efterspørger faglærte – ligger uden for de større byer. Det gør sig også gældende for virksomheder i den maritime industri, som er spredt ud over hele landet, og som i udpræget grad er til stede i yderområderne.

Opgørelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet viser da også, at nogle af de kommuner, hvor der er en stor koncentration af maritime industrivirksomheder, har den største andel af unge mellem 15 og 35 år, som er i gang med en erhvervsuddannelse. Det gælder fx Kerteminde Kommune, hvor 9,66 pct. af alle unge mellem 15 og 35 år er i gang i med en erhvervsuddannelse, og Frederikshavn Kommune, hvor det tilsvarende tal er 9,72 pct.

Som bekendt hører erhvervsuddannelserne under ungdomsuddannelsesområdet. Men der er stor forskel på, hvor gamle eleverne er, når de starter på hhv. en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Hvor gennemsnitsalderen for elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, er over 25 år, er gennemsnitsalderen for nye elever på gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx, htx) knapt 17 år.

Mange af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, har en gymnasial uddannelse bag sig, men de kan også have en eller flere afbrudte uddannelser med i bagagen. Og frafaldet er også noget højere på erhvervsuddannelser end på gymnasiale uddannelser. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet forventes 89 pct. af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse, at fuldføre, mens kun 59 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne forventes at fuldføre. Med andre ord skal der sættes massivt ind, hvis frafaldet skal ned.

At virksomhederne skriger på faglært arbejdskraft, afspejler sig også i praktikpladsmulighederne. Koblingen mellem skole og praktik er helt afgørende for mange erhvervsuddannelser, og derfor er det også positivt, at elever på erhvervsuddannelserne i højere grad end tidligere lykkes med at finde en læreplads ude i en virksomhed. Det viser Danmarks Statistiks årsstatistik for lærepladsområdet for 2022, der udkom tidligere på året. Konkret er antallet af elever i skoleoplæring faldet fra 7.400 i 2016 mod 3.400 i 2022. Det vil sige, at andelen af elever i skoleoplæring er faldet fra 10 pct. i 2016 til 4 pct. procent i 2022.

Nye maritime uddannelser
Noget andet, vi også glæder os over hos Danske Maritime, er etableringen af flere nye maritime uddannelsesmuligheder. Den ene er allerede kort nævnt længere oppe, nemlig MARTEC’s nye skibsingeniøruddannelse i marine konstruktioner og skibsteknik. Danske Maritime har fulgt uddannelsens tilblivelse tæt og samarbejder med MARTEC om at sikre uddannelsen mest mulig succes. Blandt andet ved at stille en praktikpladsgaranti til alle de studerende, der vælger at starte på uddannelsen. Håbet er, at den nye uddannelse vil vokse og blive et populært valg for unge med tekniske og maritime ambitioner.

Også på DTU er der sket positivt nyt med oprettelsen af en ny maritim masteruddannelse med mulighed for at opnå graden Master of Science in Naval Architecture and Offshore Engineering. Danske Maritime har igennem længere tid arbejdet for de nye studiemuligheder, så det er glædeligt, at de nu er blevet en realitet.

Hvad gør vi – og hvad virker?
Vi bliver ofte spurgt, hvad der skal til for at tiltrække tilstrækkeligt med teknisk talent til den maritime industri. Vi kaster os gerne ud i at forsøge at svare, men det er desværre ikke vores oplevelse, at man kan svare enkelt og konkret. For sandheden er, at der skal meget til. Og der skal meget til i lang tid. Derfor spænder vores indsatser vidt. Ud over en ihærdig politisk indsats arbejder vi også konkret med en række tiltag, der dels skal øge tilgangen af unge på de maritimt relevante uddannelser på alle uddannelsesniveauer, dels få flere til at få øjnene op for de mange spændende muligheder i vores industri. Det kræver tid og ressourcer, og derfor er det også glædeligt, at de maritime fonde er meget opmærksomme på behovet for at tiltrække flere talenter til vores industri. Det er i høj grad med deres hjælp, at vi igennem de senere år har kunnet skrue op for vores uddannelses- og rekrutteringsaktiviteter – så kæmpe tak for det.

Under betegnelsen ’Maritime Future’ tager vi på skolebesøg og fortæller udskolingselever, 10. klasser, erhvervsskoleelever m.fl. om mulighederne i vores industri. Vi viser dem, at vi er en stærk og fremsynet industri, og at vi har en nøglerolle i udviklingen af løsninger til den globale grønne omstilling. Vi deltager i uddannelsesmesser og DM i Skills. Vi bygger bro mellem virksomheder og skoler/uddannelsesinstitutioner i form af innovation camps, case-samarbejder, informationsdage og praktikforløb. Vi udvikler undervisnings- og inspirationsmaterialer. Vi er til stede på sociale medier. Og vi samarbejder indgående med en lang række aktører i og uden for Det Blå Danmark. For vi er ikke alene om at mangle teknisk arbejdskraft, og samarbejder med andre aktører og initiativer, der har udfordringer, der ligner vores, er meningsfulde og givende. Vi skal ikke kæmpe om de samme få, vi skal kæmpe sammen om at gøre kagen stor nok til alle.

Og det er bare nogle af alle de ting, der virker. Men det kræver en vedholdende indsats – det er et langt, sejt træk. Men vi – og andre gode kræfter – skal nok blive ved med at trække, for det er nødvendigt. Og de seneste gode nyheder giver os fornyet energi og forstærker os i overbevisningen om, at det kan lykkes.