Hvorfor bekæmper vi ikke invasive arter, når vi faktisk kan?

Kan du se noget spændende i vandet, hvis du læner dig ud over din lokale kajkant? Måske ikke, men det skal man ikke tage fejl af. For udover alle vores hjemmehørende typer af planter og havdyr, så er der desværre i de sidste mange år kommet masser af nye arter til vores danske farvande, som ikke hører til her.

De invasive arter finder du både langs kysterne, i vores havnebassiner og langt inde i vores fjorde, og de udgør en trussel mod vores hjemmehørende arter, som risikerer at blive udkonkurreret og fortrængt.

For to år siden viste en undersøgelse fra Miljøstyrelsen, at antallet af uønskede arter i farvandene omkring Danmark er steget fra knap 50 til næsten 100 på 30 år. Det er virkelig bekymrende, for det sætter markante spor.

Blandt eksemplerne er signalkrebs, sortmundet kutling, stillehavsøsters og butblæret sargassotang, som breder sig hurtigt og har få naturlige fjender i danske farvande. Både i Limfjorden, Vadehavet og Smålandsfarvandet sætter dette et stort pres på de oprindelige, hjemmehørende arter.

De blinde passagerer

Så hvor kommer de fra? De invasive arter er kommet med den internationale skibsfart, hvor skibenes tanke til ballastvand spiller hovedrollen. Ballastvand bruges til at stabilisere skibet, når det sejler med ingen eller en lille last, og bliver lukket ud igen, når der kommer gods ombord. I flere tusinde liter vand fra fx Stillehavet kan der være mange uønskede organismer.

Problemet er internationalt anerkendt, og på den baggrund vedtog man Ballastvandkonventionen, som stiller krav om, at ballastvand skal renses, før det lukkes ud. I dette efterår omfattes de sidste store skibsklasser i den internationale skibstrafik, men nu opstår problemet: For i Danmark kontrollerer vi ikke, om anlæggene rent faktisk virker, på trods af at flere undersøgelser har påvist problemer med dårlige udenlandske anlæg. Faktisk fungerer hvert tredje anlæg ikke af enten tekniske eller betjeningsmæssige årsager, så der er ingen garanti for, at vandet er rent, når det lukkes ud her.

Derfor har vi sammen med danske producenter af kvalitetsanlæg og testudstyr til vandprøver opfordret miljøministeren og Folketinget til at træde i karakter. Fordi konventionen skal evalueres, kan der endnu ikke langes bøder ud, men vi kan kontrollere ballastvandet samt anlægget og dernæst kræve, at vanden bliver renset på et eksternt anlæg, hvis der er problemer. Det kommer med en pris i både forsinkelse og proces, og det have den præventive effekt, som der er brug for. Vi håber, at det sættes i værk hurtigst muligt, så vi får bremset tilgangen af invasive arter.

I mellemtiden vil vi glæde os over, at de danske farvande er for lune til kongekrabberne fra Stillehavet, som nu vandrer i stort antal langs Norges kyster. De er to meter store og ville næppe vække lykke på Bellevue eller Balka Strand.

Artiklen er bragt i magasinet Ports of Denmark.