Del:

Nyt fra Danske Maritime – marts/april 2018

Danske værfter slås mod andre landes statsstøtte
De danske værfter klarer sig rigtig godt. Det er på trods af meget svære odds, fordi det marked, de befinder sig i, er udsat for ulige konkurrence fra andre lande.
Læs mere

Fokusmøder om regeringens vækstplan for Det Blå Danmark: Retningen er rigtig
Der er rigtig mange gode takter i regeringens vækstplan. Det er billedet efter tre maritime debatter arrangeret af Danske Maritime og Danske Rederier i Svendborg, Esbjerg og Frederikshavn.
Læs mere

Nordjyske folketingspolitikere i debat om blå vækstplan – se TV2-indslag fra mødet
Ved rundbordsmødet om vækstplanen for Det Blå Danmark hos Alfa Laval i Aalborg var der en bred debat.
Læs mere

Danske Maritimes årsmøde 17. april: Sådan får maritime virksomheder succes
Erick Thürmer er en af landets mest anerkendte disruptioneksperter, og han skal tale på årsmødet 17. april.
Læs mere

Danske Maritime knytter iværksættere til The Hub
Danske Maritime vi styrke maritimt iværksætteri med flere tiltag, deriblandt et nyt samarbejde med Danske Bank om bankens iværksætterportal The Hub.
Læs mere

Nyt projekt skal få elever og lærere på erhvervsuddannelserne til at rette ryggen
Underdirektør Cecilie Lykkegaard, Danske Maritime, vil have talt erhvervsuddannelserne op.
Læs mere

EUC Nord får fem mio. kroner fra A.P. Møller Fonden til maritimt læringsmiljø
A.P. Møller Fonden donerer fem mio. kroner til maritimt projekt.
Læs mere

Nedtælling til Danish Maritime Days 2018
Så er nedtællingen i gang! Om knap en måned slår vi dørene op for mange interessante maritime konferencer, seminarer, workshops og debatter under Danish Maritime Days 2018.
Læs mere

Scouting Maritime Markets in the Making – Danish Maritime Days
Nyt seminar under DMD
Læs mere

Ny strategi om økonomisk diplomati
Regeringen offentliggjorde den 15. marts 2018 en ny strategi for økonomisk diplomati.
Læs mere

Nyt om Praktikplads-AUB
Praktikplads-AUB er en ny ordning og påvirker ikke det ordinære AUB-bidrag, som derfor fortsætter uændret.
Læs mere

Nyt om medlemmer

For VIKING Life-Saving Equipment A/S er der en lang række udfordringer på det russiske marked. Men det er også spændende, og der er stor efterspørgsel på den danske virksomheds produkter, fortæller virksomhedens regionsdirektør for Europa og Afrika, Vagn Pedersen.
Læs mere på søfart.dk

Den danske motorfabrikant MAN Diesel & Turbo bygger nyt testcenter i Korea sammen med Hyundai Heavy Industries. Når det nye testcenter åbner i begyndelsen af 2019, vil det blive MANs første fjernstyrede testcenter. Dermed kan udviklingsafdelingen i København løbende følge og forbedre test af nye motorteknologier online. ”Det nye test-setup understøtter vores stræben efter højpålidelig og miljøvenlig teknologi med et stærkt fokus på konkurrencedygtige gasmotorer og tilhørende udstyr,” siger Lars Juliussen, chef for MAN Diesel & Turbo’s Diesel Research Centre i København.
Læs mere på søfart.dk

Den danske malingkoncern Hempel A/S har sat navn på sin nye kassemester. Valget er faldet på Lars Joenstrup Dollerup, der kommer fra en stilling som netop finansdirektør i Københavns Lufthavne.
Læs mere på Shippingwatch.dk

De internationale tillidsposter står nærmest i kø for de tre danske – og danskbyggede – fregatter. Efter at have støttet USA’s hangarskib i Det Indiske Ocean er det nu tid til at overtage ledelsen af NATO’s flåde i Nordatlanten. Se reportage fra fregatbesøget den 7. marts, som var arrangeret af Danske Maritime og Naval Team Denmark.
Læs mere på søfart.dk

Kommende nybygninger til Søværnet bør bruges til at booste danske forsvarskompetencer, mener Danske Maritime. Ikke urealistisk, at Lindø kunne genopstå som nybygningsværft, siger adm. direktør Jenny N Braat i et interview med Søfart.
Læs mere på søfart.dk  

Danmarks tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen har vakt international opsigt, og ideerne bag fregatterne bliver nu muligvis genbrugt, når Englands navnkundige Royal Navy skal bygge fem nye fregatter. Skibsdesign-virksomheden Odense Maritime Technology (OMT) er med i et af de konsortier, som forventes at blive inviteret til at deltage i den engelske fregat-konkurrence.
Læs mere på søfart.dk

OSK-ShipTech A/S skal stå for designet af fire italienske luksusfærger. Ordren giver et tocifret millionboost til det danske selskab, der vinder frem globalt. “Det er ganske enkelt et drømmescenarie”. Sådan lyder det fra hovedaktionær og kommerciel direktør i OSK Group, Anders Ørgård. Glæden skyldes, at OSK Group, der rådgiver inden for skibsdesign, netop har skrevet kontrakt med selskabets største kunder om en ordre på fire luksusfærger, der vil indbringe selskabet et tocifret millionbeløb. På redersiden er det italienske Moby samt Grande Navi Veloci (GNV), og på værftsiden er det kinesiske Guangzhou Shipyard International (GSI), der har underskrevet kontrakten med OSK.
Læs mere på børsen.dk

FAYARD A/S kan ikke lave dokning af skibe så billigt som østeuropæiske værfter. Men det fynske værft kan konkurrere på hurtighed og kvalitet i kraft af en effektiv infrastruktur.
Læs mere på søfart.dk

Værftet FAYARD A/S har fordoblet antallet af praktikpladser, men har lige nu fire lærlingepladser, de ikke kan få besat.
Se indslaget på TV2 Fyn.

Viking ser frem mod en svag bedring i skibsfart og offshore. For andet år i træk havde VIKING Life-Saving Equipment A/S i 2017 stagnerende omsætning og indtjening. To af de største kundegrupper, fragtskibsmarkedet og offshore-industrien, har fortsat vanskelige markedsforhold, hvilket smitter af på både top- og bundlinje. Opmuntrende er det, at der er udsigt til en svag bedring af konjunkturerne, og at VIKING vinder markedsandele. VIKING opnåede i 2017 en omsætning på 1,834 mia. kr. mod 1,858 mia. kr. året før. Resultatet før skat var 174,3 mio. kr. i forhold til 183,5 mio. kr. i 2016. VIKING Life-Saving Equipment A/S er medlem af Danske Maritime.
Læs mere hos viking-life.com

Lidt mindre danske værfter som Jobi, Assens Skibsværft A/S, Faaborg og Søby Værft A/S klarer sig pænt i den hårde konkurrence, og værfterne i Søby og Assens, der begge er medlem af Danske Maritime, vil udvide dokkapaciteten for at kunne tage større skibe ind.
Læs mere på søfart.dk

Hans Peter Jensen udtræder af selskabets daglige ledelse, hvor han har været direktør i 45 år. ”Vi er glade for, at Hans Peter har påtaget sig rollen som ny bestyrelsesformand, og vi er sikre på, at hans erfaring og kompetencer vil være et stort aktiv for selskabet også fremover,” siger Rasmus Hans Jensen, administrerende direktør for Hans Jensen Lubricators A/S. Hans Jensen Lubricators udvikler og fremstiller pumper og ventiler til cylindersmøring af to-takts motorer i handelsflåden og har netop markeret 100 års jubilæum.
Læs mere på lederidag.dk

På en ekstraordinær generalforsamling har ÆrøXpressen A/S nu fået et klart ja til at gå videre med skibsbyggerne i Hvide Sande Shipyard, Steel and Service, der er medlem af Danske Maritime.
Læs mere på søfart.dk

Poul Knudsgaard fejrede i marts 10 års jubilæum som direktør på MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn. Ud af virksomhedens 19 direktører siden 1883 har kun to været direktør i længere tid. Stifteren Lauritz Peter Houmøller og den tredje direktør, Aage Laursen, var begge mere end 30 år på posten.
Læs mere på kanalfrederikshavn.dk

Alfa Laval vandt GREEN4SEA Technology Award for sit ballastvandrensningssystem, BWT. Alfa Laval har vundet førstepræmien i Teknologi kategorien, da GREEN4SEA uddelte priser for tredje år i træk. Alfa Laval fik prisen for sit BWT system PureBallast.
Læs mere på maritimedanmark.dk

Værftet Fayard A/S kom ud af regnskabsåret 2016/2017, der sluttede 30. september 2017, med en omsætning på cirka 820 millioner kroner samt et resultat på 186 millioner kroner efter skat. I regnskabsåret 2015/2016 var omsætningen på cirka 1,0 milliard kroner, og resultatet efter skat var på 129 millioner kroner.
Læs mere på maritimedanmark.dk

“Hvis det drejer sig om en skibsejer med nogenlunde god økonomi, så tænker jeg, at der bliver rigtig mange finansieringsmuligheder fremover. Det arbejder vi også med hos PureteQ A/S. Vi arbejder selv på nogle finansieringsmuligheder,” siger Anders Skibdal, der regner med at lancere forsøgsprojekter inden for det næste års tid.
Læs mere på Shippingwatch.dk

En stor ordre på fire General Electric generatorsæt til krydstogtrederiet Lindblad Expeditions nybygning konsoliderer danske VMS Group A/S, der er medlem af Danske Maritime, som totalleverandør til den maritime branche.
Læs mere på kanalfrederikshavn.dk

Nye medlemmer

EMRI A/S pr. 1. april 2018

Kalender

9.-13. april 2018:
Danske Maritime deltager i MEPC-møde i IMO i London.

17. april 2018:
Danske Maritime holder årsmøde i København. Vi stiller skarpt på, hvad det kræver at være en succesfuld maritim virksomhed i Danmark. Vær med, når vi går i dybden med netop disse spørgsmål. Hvad enten du kommer fra en maritim virksomhed med masser af erfaring og historie, er maritim iværksætter med store drømme eller på anden måde er interesseret i den danske maritime industris fremtid, så håber vi på at se dig til en dag med inspiration, eftertanke og netværk.

23.- 24. april 2018:
Danske Maritime deltager i ECOPRODIGI Consortium Meeting i Gøteborg.

1.- 4. maj 2018:
Danish Maritime Days afholdes. Følg med her. 

2.- 3. maj 2018:
Danish Maritime Technology Conference finder sted under Danish Maritime Days. Tilmeldingen er åben.